Byggeriets Jekyll og Hyde

Da den skotske forfatter Robert Louis Stevenson i 1886 skrev sin novelle "Strange case of Dr jekyll and Mr Hyde" havde han næppe de danske bygherrerådgivere i tankerne. I dag bruges historien gerne som reference, når den samme krop rummer mere end én personlighed. Dr. Jekyll rummer således to personligheder med vidt forskellig moral; en tilsyneladende god og den anden usædvanlig ond. Anledningen til at genopfriske Jekyll og Hyde er et netop gennemført udbud om Vendsyssel Teater og Koncerthus, hvor ingeniørvirksomheden Rambøll har ageret bygherrerådgiver for et bygherreteam bestående af Hjørring Kommune og Realdania. Ved prækvalifikationen er ti arkitektvirksomheder sorteret fra, fordi de ikke havde gennemskuet en helt usædvanlig og finurlig formulering omkring aflevering af regnskabsdokumentation. De fravalgte har nu henvendt sig til bygherren og til offentligheden for at skabe opmærksomhed om problemstillingen. Det fortjener respekt, at man markerer, at grænsen er overskredet. Danske Ark vil også tage parterne under venlig behandling, og her fortjener bygherrerådgiveren en helt særlig opmærksomhed. Arkitektvirksomheder og ingeniørvirksomheder har altovervejende fælles interesser og samarbejder frugtbart og konstruktivt, når de løser fælles opgaver. Men for arkitekterne bliver de helt samme rådgivere desværre modparter, når de i skikkelse af bygherrerådgivere optræder krakilsk, småligt og bureaukratisk. Referencen til Jekyll og Hyde er derfor helt på sin plads, og jeg er nødt til at opfordre til, at kollegerne internt beslutter sig for, hvilket regime, der skal herske på markedet. Danske Ark kæmper ihærdigt – ofte sammen med ingeniørvirksomhedernes organisation FRI – for ordnede udbuds- og aftalebetingelser. Vores dominerende modparter findes blandt de offentlige bygherrer i stat, regioner og kommuner, som bevidst eller ubevidst har skabt et udbudshelvede, hvor bureaukratiet overskygger sund fornuft med det resultat, at de i sidste ende ikke kan være sikre på at få det bedste eller mest fordelagtige projekt. Dermed går betydelige offentlige ressourcer tabt, og byggeriets udvikling står i stampe. Bygherrernes motiver for at agere som de gør, kan være vidt forskellige: Nogle handler efter en klar politisk eller økonomisk dagsorden, nogle af frygt for at begå fejl, mens andre simpelthen ikke ved bedre. Fælles for alle grupper optræder behovet for at skyde en bygherrerådgiver ind mellem bygherren og leverandørerne (arkitekter, ingeniører og udførende). Når en arkitekt- eller ingeniørvirksomhed skifter rolle til bygherrerådgiver, skifter sindet tilsyneladende også. De problemer, som både ingeniører og arkitekter kæmper med og mod i konkurrencer, udbud, prækvalifikationer og aftaler, skabes desværre ofte netop af egne kolleger. Måske formår bygherrerådgiverne ikke at undertrykke eller tilsidesætte bygherrernes krav. Eller måske hitter de af sig selv på stadigt flere og mere bureaukratiske krav og finurligheder for at gøre sig berettiget til høje honorarer. Men uanset hvad, så vil jeg kraftigt opfordre til, at man kommer tilbage på et konstruktivt spor. Byggeriets organisationer arbejder inden for rammerne af "Værdibyg" sammen for en mere velfungerende byggeproces. Helt centralt står arbejdet med at undgå værditab i faseskiftene. Jeg har personligt meget store forventninger til, at den kommende vejledning om "Effektiv prækvalifikation" vil bidrage til at gøre prækvalifikationsprocedurerne enkle, gennemskuelige og rimelige. Men det forudsætter en vilje blandt byggeriets parter til at forandre regimet, og ikke mindst at bygherrerådgiverne opgiver rollen som Mr. Hyde.