At alvorligt fejlgreb
Det er ganske enkelt ikke i orden at bruge offentlige midler, der i øvrigt er afsat til U-landsbistand, på så eklatant dyre flybilletter. Trekvart million er immervæk mange penge, og selvom man har en vigtig post, så er det vel et eller andet sted også en tillidspost. En tillid, man ikke skal svigte, og da slet ikke hvis man gerne vil genvælges som statsminister.
Det er et totalt svigt i dømmekraften, Lars Løkke Rasmussen har præsteret. Det må være mere end svært at argumentere for, at dagpengene skal være mindre, når man selv bare bruger løs af så at sige betroede midler.
Der er helt bestemt ikke noget at sige til, at man skal rejse på et ordentlig niveau, når man dels skal rejse meget, og dels også skal levere varen, når man når frem. Men derfra og til reelt fråds er der også et meget langt stykke.
Der har gennem tiden, måske specielt i de senere år, været så meget fokus på politikernes udgiftsniveau, at det burde have smittet af på Løkke Rassmussens måde at forvalte sine rejsebilag på.
Det ser helt grotesk ud, når man så konstaterer, at rejserne sker i forbindelse med U-landsbistand. Det holder ganske enkelt ikke, og det må også gibbe i vælgerne langt ind i den borgerlige lejr.
Det er et betroet erhverv at være politiker. Som vælgere skal man kunne stole på, at den man stemmer på, forvalter tilliden bedst muligt. Og det er uanset om det er en Ritt Bjerregaard på luksushotel i Paris, eller det er Lars Løkke Rasmussen på flysæde i luksusklassen.
Man skal ikke være småborgerlig. Der handles og der spildes, og der er sikkert også tilgivelse at finde hen ad vejen. Det har vi set før. Men der skal også rettes ind når den er gal. Så fremover må Lars Løkke Rasmussen nok nøjes med Business Class. Der sidder nok også flere vælgere, når det kommer til stykket.
