23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS: Der skal skabes en nye spændende bydel på skråningerne nord for Nørrestrand i Horsens. Det er firmaet Rambøll, der i samarbejde med lodsejer Jeppe Christensen har skabt et projekt for en bæredygtig bydel, skriver Horsens Folkeblad.

Der skal ifølge projektet opføres 224 lavenergiboliger af høj arkitektonisk kvalitet. Der bliver ifølge planerne tale om både fritliggende villaer, dobbelthuse, rækkehuse, etageboliger og ungdomsboliger.

EBELTOFT: Udlændingestyrelsen vil udvide Asylcenter Ebeltoft. Men det falder ikke i god jord hos alle byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Styrelsen ønsker at opføre en ny bygning på 350 kvm og i den forbindelse købe mellem 500 og 1.000 kvm jord af kommunen.

HOLSTEBRO: Holstebro Byråd vedtog på sit seneste møde blandt andet at bevilge 1,2 mio. kroner til en ombygning af fem skybokse til en ny lounge i Gråkjær Arena i Holstebro, så det nye Center for Sundhed kan bygges sammen med arenaen.

Byrådet vedtog også en ny lokalplan for et område til centerformål ved Helgolandsgade og Sønderbrogade i Holstebro.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune anbefaler overfor byrådet, at der gives støtte til opførelse af 294 almene ungdomsboliger, som Lejerbo Aalborg vil opføre på Østre Havn i Aalborg.

Projektet er med på boligprogram 2013-15 med 296 ungdomsboliger, som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven og som indgår i kommunens budgetforslag 2013-16.

Byggeriet, som er det første boligbyggeri på Østre Havn, bliver en del af den fremtidige bebyggelse i Stjernekvarteret, og der bliver tale om mange forskellige boligtyper og størrelser.

region Sjælland

næstved: Der skal nu gives mulighed for at opføre en multihal på det grønne område, der støder op til Næstved Hallen, skriver Sjællandske. Lokalplanen er skræddersyet til til det vinderprojekt, som dommerkomitéen valgte i april. Det omfatter en multihal på i alt 7.000 etagemeter.

Der bliver plads til to håndboldbaner og rundt om banerne er der 2.500 tilskuerpladser. Til koncerter og messer kan multihallen rumme omkring 4.000 tilskuere.

Multihallen graves tre meter ned i terræn, hvorefter max-højden på bygninger bliver 15 meter.

Ifølge loven skal en lokalplan i høring i otte uger, men byrådet i Næstved har besluttet at forlænge perioden til 10 uger, så den første slutter den 30. juli.

REGION HOVEDSTADEN

SLANGERUP: Frederikssund Byråd har vedtaget lokalplan nr. 058 for en ny dagligvarebutik på Brobæksgade i Slangerup endeligt.

Den nye butik vil blive cirka 1.100 kvm stor, og den opføres, hvor det tidligere posthus på Brobæksgade ligger i dag.

Lokalplanen åbner mulighed for, at det tidligere posthus på Brobæksgade 12B kan nedrives for at skabe den fornødne plads til den nye butik.

Samtidig med opførelse af den nye butik vil parkeringsarealer med videre blive omlagt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094