Mere produktive penselstrøg
Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det så, at malerne ikke selv gør sig til “penselfører" for en højere produktivitet.
Det kunne da alt andet lige bidrage til en positiv udvikling i det samlede billede af produktiviteten i byggeriet. Og der er fordele at høste på begge sider af bordet, nemlig ved en højere indtjening for malersvenden og en højere produktivitet og dermed muligheden for en bedre indtjening på bundlinjen hos malermesteren.
Men nej. Sådan skal det åbenbart ikke være. Ikke endnu i hvert fald. Malermestrene fortsætter på trods af sine gode viljer med i stor stil at aflønne svendene på timebasis, og end ikke i malermestrenes egen foreningstop er der tilsyneladende rigtigt gang i akkordforhandlingerne.
Det er blandt andet kvaliteten og frygten for konflikter, der får skylden for, at der ikke anvendes akkord.
Men faktisk er der andre forhold, der styrker tanken om akkord-aflønning i malerfaget. For en stor procentdel af de virksomheder, der faktisk anvender akkord, angiver i en undersøgelse, at ikke alene øger akkorden produktiviteten, men den letter også byggestyringen gevaldigt, fordi svendene i langt højere grad selv går ind og tager et ansvar, fordi det er her, fortjenesten ligger. Det behøver ikke betyde, at kvaliteten bliver ringere, og det er klart, at det stiller nogle krav til aftalegrundlaget, men er aftalegrundlaget i orden, er der heller ingen grund til at frygte for konflikter.
Det kan undre, at man i denne del af byggesektoren ikke er villige til at optimere mere, end det er tilfældet. Man skulle da ellers mene, at de hedengangne kriseår har sat et tilstrækkeligt fokus på, at ethvert initiativ, der kan give bonus i den allersidste linje i regnskabet, ville blive revet ned fra hylderne.
Men igen - nej. Vi fortsætter som hidtil.
