Sommernykker i Nyker
Bornholms maskintosser var samlet over to dage til hygge og hestekræfter
Kort sagt, var alle ingredienser på plads til et par dage, hvor hyggen var i højsædet, og der var tid og rum til at få sig en sludder om maskiner og se det nyeste indenfor blandt andet entreprenørmaskiner.
Det er ikke engang så stort som et dyrskue, men det er fokuseret, og bornholmerne elsker det. Og det gør deltagerne også. Larm og røg fra motorerne skal der til, og en omgang traktortræk går man heller ikke af vejen for.
Maskinforhandlerne var også på plads for at betjene de bornholmske kunder, og for at vise nogle af de store programmers maskiner frem.
Altsammen i noget af sommerens fineste vejr, og helt som vanligt med hygge om aftenen for bornholmere og andet godtfolk.
Det er tiende gang - og endnu en gang en succes.