DANSKE UDLEJERE: Michael Preetzmann, 51 år, er ansat som ny direktør i interesseorganisationen for udlejere af fast ejendom med ca. 4.200 medlemmer.
Michael Preetzmann har stor erfaring fra ejendomsbranchen. Han har bl.a. været udlejningschef i et ejendomsudviklingsselskab og været ansat som ejendomsmægler hos én af landets største mæglerkæder. Ved ansættelsen af Michael Preetzmann er det tanken at udbygge og udvide fundamentet under de private udlejere, og der igennem styrke udlejerbranchen til at give deres kunder en tidssvarende og kompetent service.