23948sdkhjf

Regeringen vil ændre klagesystemet for udbud

Klagefrister forkortes og højere klagegebyrer er nogle af de ændringer regeringen lægger op til.
Klagesystemet for udbud skal være langt mere smidigt og effektivt. Med det sigte agter regeringen nu at ændre reglerne for klager over udbud.

En arbejdsgruppe har netop afleveret sine anbefalinger til regeringen og den anbefaler blandt andet at klagefristerne forkortes markant for både prækvalifikation, kontrakter og EU-udbud.

Ved prækvalifikation forkortes klagefristen fra 30 dage til 15 dage, klagefristen for almindelige kontrakter forkortes fra seks måneder til en måned, mens klagefristen for rammeaftaler forkortes fra 12 måneder til seks måneder

Samtidig foreslår udvalget at klagegebyret fastsættes til henholdsvis10.000 kroner for klager over kontrakter under tærskelværdierne, det vil sige kontrakter indgået efter tilbudslovens annonceringspligt, og 20.000 kroner. for klager over kontrakter over tærskelværdierne. Det er kontrakter indgået efter udbudsdirektivets procedureregler.

Afskrække virksomheder

Men anbefalingerne møder på forhånd stor kritik fra Håndværksrådet.

- Det er tydeligt, at regeringen ønsker at nedbringe antallet af sager ved klagenævnet ved at skrue priserne i vejret. Og der er desværre ingen tvivl om, at det vil afskrække de små og mellemstore virksomheder fra at klage over urimeligheder i offentlige udbud, selv om de oplever, at der er sket urimeligheder. Risikoen for at blive afvist er der altid. Og den risiko har de ikke længere råd til at løbe, siger chefkonsulent og jurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.

Hurtigere færdig

Regeringen mener dog, at de nye regler bidrager til at projekterne bliver færdige til tiden

- Vi skal sørge for, at vi har et effektivt og smidigt klagesystem for udbud. Det er vigtigt, fordi det vil understøtte konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver. Det skaber nemlig lige adgang til offentlige kontrakter for alle virksomheder, og det offentlige får de bedste anskaffelser til prisen, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en pressemeddelelse.

Effektiviseringen af klagesystemet har til formål at nedbringe antallet af udsigtsløse klager, så det kan frigøre ressourcer i Klagenævnet for Udbud, så sagsbehandlingstiden kan blive kortere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11