Der var stor interesse for at deltage i Lokale- og Anlægsfondens udviklingsprojekt for forsamlingshuse. Der kom 27 ansøgninger fra forsamlingshuse, der gerne ville deltage i udviklingsforløbet. Arkitekterne viste også stor interesse for projektet. I alt kom der ansøgninger fra 16 arkitektteams.
Blandt ansøgningerne blev tre forsamlingshuse og tre arkitektteams udvalgt til at gå videre i udviklingen, der vil foregå med en række workshops. Forsamlingshusene ligger i henholdsvis Skive, Ringkøbing-Skjern og Svendborg Kommune.
De udvalgte forsamlingshuse blev Lihme Forsamlingshus i Skive Kommune, Sdr. Bork Forsamlingshus i Ringkøbing-Skjern Kommune og Egense Forsamlingshus i Svendborg Kommune.