23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Israels Plads bliver forsinket

Fornyelsen af Israels Plads er blevet fire måneder forsinket og forventes åbnet i juni 2014

Det varer lidt længere tid, inden børn atter kan hive deres fodbolde og basketbolde med hen på Israels Plads.

Problemer i opstartsfasen og i forbindelse med andre forberedende arbejder forsinker nemlig fornyelsen af pladsen med fire måneder. Den skulle oprindeligt have stået færdig til februar.

- Det er rigtig ærgerligt, især for naboer, erhvervsliv og trafikanter, der skal leve med byggepladsen i længere tid. Og vi har al mulig forståelse for, at området er hårdt prøvet af mange anlægsarbejder. Men vi håber også, at alle stadig glæder sig til at fornyelsen er færdig til sommer, siger Jens Christian Zøfting-Larsen, som er centerchef i Center for Anlæg, Københavns Kommune.

Det er blandt andet koordinering med arbejdet i parkeringskælderen samt undersøgelser af mulighederne for at indbygge klimasikring i projektet, som har forsinket projektet. Det har desuden vist sig nødvendigt at foretage justeringer af anlægget undervejs som følge af uforudsete omstændigheder - heriblandt jordbundsforhold.

Københavns Kommune oplyser, at man i samarbejde med entreprenøren Barslund A/S gør alt, hvad der er muligt, for at blive færdig med anlægsarbejdet så hurtigt og med så få gener som muligt.

Forandringer synlige

På Israels Plads er der på nuværende tidspunkt lavet forstærkninger af parkeringskælderens konstruktion samt membran og isolering af kælderen.

Der er desuden konstrueret to nye udsigtsposter - de såkaldte "folder" - ud mod Vendersgade og Ørstedsparken. Derudover er næsten alle træer plantet, boldburet er færdigt, og de første belægninger er etableret ved Vendersgade.

I den kommende tid vil forandringerne af pladsen blive mere synlige. Blandt andet starter arbejdet med at anlægge vandkunsten, der skal løbe over pladsen og ende i en vandtrappe i H.C. Ørstedsparken. De to udsigtsposter skal beklædes med granit, og det skal resten af pladsen også.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.044