Harpa giver nyt håb i en krisetid
Koncerthuset Harpa og Henning Larsens tegnestue har vundet en af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser, Mies van der Rohe 2013. Prisen er aldrig tidligere tildelt danske arkitekter
Skulle være unikt
Lys er nøgleelement
Trods en af de største økonomiske nedsmeltninger i nyere tid lykkedes det - against all odds - for koncerthuset Harpa i Reykjavik at åbne i august 2011. Dermed blev by og havn bragt sammen. Byggeriet, tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Batteriið Arkitekter og Studio Olafur Eliasson,er del af en større udviklingsplan for området omkring Reykjaviks østhavn, og det 28.000 kvm store koncerthus rummer fire musik- og konferencesale. Nu kan det også kalde sig Mies van der Rohe-vinder. Den prestigefyldte EU-pris for moderne arkitektur bliver for første gang tildelt danske arkitekter og Harpa har - ifølge juryens formand, Wiel Arets - indfanget mytologien i en nation - Island - som bevidst har arbejdet for at skabe en mangfoldig, kulturel bygning midt under den igangværende økonomiske krise. - Den ikoniske og transparente, porøse quasi brick fremstår som et konstant foranderligt spil af farvet lys og fremmer dialogen mellem Reykjavik by og bygningens indre liv. Ved at give en identitet til et samfund, der fra langt tilbage har været kendt for sine sagaer, har Henning Larsen Architects i tværfagligt samarbejde med kunstner Olafur Eliasson lykkedes med at skabe et projekt, der sender et vigtigt signal til omverdenen og til det islandske folk - og opfylder deres længe ventede drøm, siger Arets i en pressemeddelelse. Peer Teglgaard Jeppesen og Ósbjørn Jacobsen fra Henning Larsen Architects, Sigurður Einarsson fra Batteríid Architects og Olafur Eliasson vil 7. juni i Barcelona modtage prisen på vegne af alle, der har været involveret i arbejdet med Harpa. - Vi er umådelige stolte af, at juryen har valgt at tildele Harpa Mies van der Rohe-prisen. Harpa havde fra starten store arkitektoniske og kunstneriske ambitioner. Det skulle være noget unikt, og islændingene havde modet til at holde fast i kvaliteterne. Harpa er et løfte for fremtiden, siger Mette Kynne Frandsen, adm. direktør hos Henning Larsen Architects. - Hele processen har været præget af nye veje og nye samarbejdsformer såvel med hensyn til de kunstneriske som tekniske og økonomiske løsninger, siger hun. - Harpa vender sig mod Reykjavik, og det har været en arkitektonisk hovedpointe, at foyeren skulle kobles til byrummet, så by og bygning kunne berige hinanden, fortæller Peer Teglgaard Jeppesen fra Henning Larsen Architects. - På de mørke vinteraftener har koncertgæsterne udsigt til den oplyste by, og samtidig skaber Harpa et synligt liv på havnen. Set fra byen opleves bygningen om aftenen som et levende spil af skygger. Lys og transparens er nøgleelementer i byggeriet. Sydfacaden består af mere end 1.000 tolv-sidede stabelbare moduler af glas og stål, som Olafur Eliasson kalder "quasi-bricks". De andre facader er bygget op af tværsnit af dette tredimensionelle element. Afhængigt af vejrforhold og tidspunkt på dagen, ændrer spillet mellem refleksion og transparens sig, hvorved dagslysets betydning for vores opfattelse af bygningen fremhæves. Hoveddesigneren Olafur Eliasson siger: - Det tætte samarbejde med Henning Larsen Architects, hvor jeg og mit atelier blev involveret allerede i det tidligste stadie af designprocessen, skabte en enestående mulighed for sammen at skabe et helstøbt udtryk; en bygning, hvor arkitektur og kunst smelter sammen. Harpa blev til i en tid med voldsomme økonomiske og politiske omvæltninger i Island, og vi stod derfor undervejs overfor store udfordringer, som har gjort byggeriet til et meget personligt projekt for alle parter. Jeg er derfor meget glad og taknemmelig for prisen, der minder mig om, hvilken utrolig proces, der har gjort Harpa til et kunstværk, siger Olafur Eliasson.