23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fagentreprise for en lille milliard

To boligselskaber i Aalborg Kommune skal have renoveret over 1.000 lejligheder. MT Højgaards håndværkere skal stå for to af entrepriserne.

- Der bliver fast arbejde til vores håndværkere i de næsten to år. Sådan siger afdelingschef Kim Peters fra MT Højgaard. Afdelingschefens udtalelse kommer i forbindelse med, at koncernen har vundet to store renoveringsopgaver i Aalborg Kommune.

Sundby-Hvorup Boligselskab skal have renoveret 20 boligblokke med 815 lejligheder på Løvvangen i Nørresundby, og Plus Bolig renoverer to otte-etager boligblokke med 200 lejligheder på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg.

MT Højgaard har vundet den indvendige murerentreprise på Løvvangen og tømrerentreprisen på Tove Ditlevsens Vej.

Udfordrende opgave

Kim Peters fra MT Højgaard fortæller til Byggeriets Dagblad - Licitationen, at det har stor værdi for koncernen at vise konkurrenceevne på den slags fagentrepriser.

- Vi anvender vores egne håndværkere til opgaverne, så vi kan styre processerne og leve op til vores egen kvalitetsmål om at levere byggerier uden fejl og mangler, siger Kim Peters.

- Begge renoveringsopgaver er udfordrende. Vi ser frem til samarbejdet med bygherren og hans rådgivere, oplyser afdelingschefen fra MT Højgaard.

Omfattende forandringer

De to boligselskaber investerer tilsammen næsten en milliard kroner i renoveringerne. Sundby-Hvorup Boligselskab investerer 690 millioner kroner og Plus Bolig 220 millioner kroner. Der bliver i begge tilfælde tale om omfattende forandringer af blokkene både udvendig og indvendig. I begge byggesager skal samtlige lejere genhuses i en kortere eller længere periode. Den logistiske opgave med at tilrettelægge flytningerne og finde erstatningsboliger tager boligselskaberne sig af.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web04