PCB-inficerede fuger bør fjernes af fagfolk
Udskiftning af PCB-inficerede fuger skal man tage alvorligt og lade en fagmand ordne. Men udover diverse sikkerhedsforanstaltninger og- udstyr adskiller det sig ikke væsentligt fra almindelig udskiftning af fuger
Men derudover er der ingen grund til at gøre det mere besværligt, hvis bare man tager en række forholdsregler. Under saneringsarbejdet er det vigtigt at undgå spredning af PCB, og derudover skal man selvfølgelig bruge diverse personlige værnemidler.
Martin Christoffersen, der er formand for Fugebranchen, FSO, anbefaler generelt at få en fagmand til at fjerne de PCB-inficerede fuger.
Kan blive dyrt
- Det kan hurtigt blive en dyr affære for en privatperson, der skal have undersøgt sit hus for PCB og derefter have en PCB-sanering. Derfor tror jeg, at mange vælger at se igennem fingre med risikoen for, at fugerne skulle være inficerede, siger han og fortsætter:
- Men vælger man en fugeentreprenør fra Fugebranchen, FSO, der er vant til at skære fuger ud og bruge det rigtige værktøj, vil det typisk kunne udføres til en billigere pris, siger han.
PCB kan sprede sig til andre bygningsdele, som derfor også skal saneres for at komme ned under Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. Men det er ikke altid nødvendigt, ifølge Martin Christoffersen:
- Det vigtigste er at få fjernet den primære forureningskilde. Derefter kan man vurdere den nye situation, og mange gange vil det være nok med ekstra rengøring og ventilation.
Mange af medlemmer af Fugebranchen, FSO, er eksperter i at bestemme fugemasser. De har for eksempel et internt renoveringskursus, der omhandler identifikation af fuger og PCB-sanering. Derudover tilbyder mange af branchens medlemmer også PCB-analyser og PCB-sanering.