Jagten på praktikpladser sender flere lærlinge ud over Danmarks grænser. Siden 2010 er antallet af elever med en praktikplads i udlandet steget med over 20 procent, skriver avisen.dk
I 2012 drog hele 1.074 lærlinge af sted til udenlandske praktikpladser det højeste antal i over 10 år. Det viser de nyeste tal fra den såkaldte PIU-ordning.
- Generelt vil elever i højere grad forsøge sig med praktik i udlandet. Der er en tendens til, at flere er interesserede i det, sigervicedirektør Jeanette Ørtoft fra erhvervsskolen EUC Nord i Vendsyssel til avisen.dk og fortsætter:
- Det bliver ikke løsningen på praktikpladsmanglen, men det kan være med til at afhjælpe noget af presset.