23948sdkhjf

Byggeaffald er en råvare

Formanden for DI Byg, Mogens Nielsen, var imponeret af det store fremmøde af beslutningstagere på Bornholm
Det er ikke mange byggevirksomheder i verden, der kan føre rødderne tilbage til den franske Solkonges hof, men det er ikke desto mindre tilfældet med Saint-Gobain, der blandt andet leverede glasset til spejlsalen i Versailles-slottet i 1684 – for cirka 350 år siden.

Saint-Gobain ejer i Danmark blandt andet en række producenter af materialer til byggeriet, samt distributionsvirksomhederne Brødrene Dahl og Optimera. På Folkemødet i Allinge mødte Licitationen - Byggeriets Dagblad Mogens Nielsen, der er ansvarlig for Saint-Gobains gipsaktivitet samt koordinerer bæredygtighedsarbejdet på tværs af gruppens industrivirksomheder i Norden. Derudover deltog Mogens Nielsen også som formand for DI Byg:

- Som virksomhed deltager vi, fordi der er mange spændende emner på dagsordenen ved Folkemødet. Fra DI Bygs side har vi temaet "Affald er guld" som overskrift på vores aktiviteter ved Folkemødet, og Saint-Gobains industrivirksomheder betragter byggeaffald som en råvare. Vi vil gå foran og udstikke retningen inden for bæredygtigt byggeri med den mindst mulige miljøbelastning gennem blandt andet energieffektive løsninger, termisk komfort, akkustik og indeklimaløsninger, forklarer Mogens Nielsen.

Livscyklus

På temaet er også drift og vedligeholdelse af bygninger med henblik på at tilbyde markedet totalt set bæredygtige løsninger over hele bygningens licvscyklus:

- Det har været spændende at deltage i et folkemøde, hvor vi hele tiden støder ind i de politikere, som vi ellers møder lidt mere officielt i hverdagen både som virksomhed og i DI-regi. Det er meget vigtigt at vende tilbage, fordi vi her møder både politikerne og såkaldt "almindelige mennesker", forklarer Mogens Nielsen videre.

Han lægger ikke skjul på, at han ville ønske, at de forskellige politiske forslag, der vedrører virksomhederne, blev diskuteret bedre igennem, inden der kommer "alt for firkantede meninger fra politikerne om alt muligt"

- Mange af de ting, der tages op, har vi taget fat på løsningen af. Vi arbejder seriøst med det, og man kunne spare mange anstrengelser med en tættere dialog omkring de relevante problemstillinger: Det ville simpelthen øge effektiviteten, siger Mogens Nielsen, der i øvrigt understreger, at der i Saint-Gobain ikke er aktuelle planer om at flytte arbejdspladser ud af landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094