23948sdkhjf

AMU-centre taber tocifret millionbeløb

AMU Nordjylland frygter et tab på op til 17 mio. kroner som følge af forårets lærer-lockout
Landets fem AMU-centre vurderer, at de tilsammen vil tabe et sted mellem 30 og 40 mio. kroner på de fire ugers lærer-lockout i april.

Tabet kan først gøres op, når året er omme, og når skolerne har overblik over, hvor meget af den mistede kursusaktivitet, der er blevet indhentet. Det største tab har landets største AMU-center AMU Nordjylland i Aalborg. Som situationen er lige nu er der udsigt til et indtægtstab på omkring 17 mio. kroner, som skolen mener regeringen bør kompensere.

- Noget kan muligvis indhentes, men en række af de aflyste kurser i april var inden for bygge og anlæg, der benytter vinter og det begyndende forår til efteruddannelse. Nu er der højsæson i bygge og anlæg, og derfor sender virksomheder kun medarbejdere på kursus, hvis det er absolut nødvendigt, siger Peter Thomsen, direktør i AMU Nordjylland.

Skolen har fået lån

Han mener, at det er helt urealistisk, at skolen indhenter hele tabet, alene af den grund af en del virksomheder fandt andre kursusudbydere under lockouten.

Skolen har ansøgt om et lån på 17 mio. kroner i Børne- og Undervisningsministeriet for at klare likviditeten. I første omgang er der bevilget et lån på 10 mio. kroner.

- Vi ønsker fuld kompensation for vores tab. Hvis vi får 17 mio. kroner i kompensation, så vil vi blive holdt skadesfri, og hvis det viser sig, at vi indhenter mere af aktiviteten, så betaler vi naturligvis tilbage. Nu har vi fået et lån, og det er vi glade for. Det hjælper på likviditeten nu og her, og det er hvad der er muligt i den nuværende situation. Men lån skal jo betales tilbage. Det betyder, at vi skal generere overskud på to til to en halv mio. kroner for at kunne betale afdragene. Problemet er imidlertid, at taxameter-systemet ikke er gearet til, at vi kan lave overskud. Således har vi de seneste år knap kunnet få det til at løbe rundt, siger Peter Thomsen, direktør i AMU Nordjylland.

AMU Nordjylland har opgjort tabet i april til 65 procent i forhold til det budgetterede, mens der i maj var et tab på 20 procent.

- Selv om der er tale om voldsomme tab, så er det mindre end vi havde frygtet. Det kan imidlertid ikke undgå at få konsekvenser for driften, hvis vi skal skære vores omkostninger til, så vi kan lave overskud på op til to en halv mio. kroner, siger han uden dog at ville udbyde hvilke konsekvenser, der kan komme på tale.
Kommenter artiklen
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.105