Vise mænd for forbrug
Set i det lys er det nærmest historisk, at vismændene nu ligefrem opfordrer regeringen til at slække båndene og ekspandere den økonomiske politik. Der er ikke noget at sige til, hvis regeringen undrer sig over at være kommet i en situation, hvor det er politikerne, der er "økonomiske høge" over for "vismandsduerne", men for de kommende generationer må det være betryggende med politikere, der står fast på et princip om så vidt muligt at sætte tæring efter næring. Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten vejrer morgenluft, inden efterårets forhandlinger om en finanslov, men man må håbe, at finansminister Bjarne Corydon og økonomiminister Margrethe Vestager har kridtet skoene og er parate til at stå fast på, at regningen for nutidens offentlige forbrug ikke skal ende i børneværelserne. Dermed ikke sagt, at regeringen skal standse reformtempoet. Der er nemlig mere end nogensinde før ikke bare brug for reformer, men også en forståelse i befolkningen for nødvendigheden af dem.
Og reformer kan, når der er balance i de offentlige budgetter, bane vej for den ekspansion i den økonomiske politik, der skaber øget vækst i samfundet. I modsætning til den tidligere regering har makkerparret Vestager-Corydon dog øjensynligt den nødvendige/rigtige forståelse af, at væksten skal komme fra det private erhvervsliv.
Vismandsrapporten indeholder i øvrigt, foruden de overordnede økonomiske prognoser, nogle meget interessante betragtninger omkring dagpengereformen og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
De understreger dels vigtigheden af ikke at lade indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen blive permanent, og dels at det er nødvendigt at indføre økonomiske incitamenter for at få pensionisterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det ikke mindst interessant, at et bundfradrag på 100.000 kroner for folkepensionister, der bliver på arbejdsmarkedet, vil være mere end selvfinansierende.
Som sædvanlig giver vismændenes rapporter stof til eftertanke. Desværre viser erfaringerne, at det alt for ofte er blevet ved eftertanken og ikke har ført til handling.
