23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY: Brøndby Kommune er klar med en lokalplan for Kirkebjerg Erhvervspark, som har til formål at sikre sammenhæng med den fremtidige byomdannelse i Kirkebjerg Erhvervsområde og åbne mulighed for etablering af en erhvervspark med kontor- og service, produktionserhverv, butikker for pladskrævende varegrupper, boliger, restaurant, cafe, lægehus og sundhedsklinikker, børneinstitution og offentlig service.

HEDEHUSENE: Boligselskabet Lejerbo, Høje-Taastrup, vil opføre syv Energi 0-boliger på Hovedgaden 375 i Hedehusene. Boligerne bliver opført som rækkehuse i to etager med en enkel, nordisk stil, og projektet er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Vilhelm Lauritzen Arkitekter og rådgivningsfirmaet Orbicon.

Høje-Taastrup Kommune går nu i gang med at udarbejde forslag til ny lokalplan for området, så det bliver muligt at realisere Lejerbos byggeplaner.

region sjælland

sorø: Ejeren af Storgade 10 ønsker at omdanne det tidligere diskotek til en café, hvor man kan sidde og følge sport på tv, skriver Sjællandske.

Diskoteket har været lukket i mere end et år, men nu har ejeren, Sjællands Ejendomsselskab I/S i Boeslunde fundet en lejer, der er interesseret i at drive stedet på en ny måde.

De fleste af kvadratmetrene skal bruges til café. Samtidig ønsker han at indrette noget af stedet til en spillehal, men det har den kommunale forvaltning i første omgang sagt nej til.

Nu prøver man at få kommunens tilladelse til at drive spillehal igen.

Her lægges der op til at spillehallen skal optage 50 af de i alt 234 kvm der er på stedet.

REGION MIDTJYLLAND

HEDENSTED: Teknik- og miljøudvalget i Hedensted Kommune holder møde i dag, mandag den 13. august. Udvalget skal blandt andet tage stilling til et forslag til lokalplan for et område ved Vejlevej og Overholmvej i Hedensted syd.

Lokalplan 1066 er udarbejdet, for at indpasse en dagligvarebutik på 1.000 kvm i området. I lokaplanområdet kan der også etableres et benzintankanlæg.

Ved ankomst fra syd er dagligvarebutikken den første bebyggelse man møder, og der er derfor stillet krav om et udseende, der lever op til denne placering.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at forslag til Lokalplan 1066 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 9 og Spildevandsplantillæg nr. 14 fremlægges til høring i otte uger.

Aarhus: Der er planer om en Fakta-butik i Montanagade i Aarhus, men det møder modstand fra en række beboere, skriver Aarhus Stiftstidende.

Byggeprojektet er på 1.000 kvm med dagligvarebutik i bunden og boliger på første etage. Men naboerne er imod.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109