På en ny udstilling i Dansk Arkitektur Center (DAC) i København, der åbner i dag, kan man opleve en perlerække af det bedste inden for europæisk arkitektur.
Udstillingen hedder Europas Bedste Arkitektur, og her kan de besøgende blandt andet se Zaha Hadids imponerende nye museum i Rom, MAXXI Museum of XXI Century Arts, det meget omtalte Juvet Landscape Hotel i Norge af Jensen & Skodvin Arkitekter, foruden vinderen af Mies van der Rohe Award 2011, Neues Museum i Berlin af David Chipperfield Architects.