Danmark er et elevator-uland
Kun syv procent af danske etageejendomme har en elevator, og Danmark er sakket bagud i forhold til Sverige, Norge og Finland. Beslutningstagere bør vælge elevatoren til brug for mere dynamik og mobilitet på boligmarkedet
København tiltrækker i disse år cirka 10.000 nye borgere om året, og hovedstaden bryster sig af at være en attraktiv by at bo og leve i. Nye boligejendomme opføres, baggårde bliver grønnere og rekreative arealer opføres i bybilledet. Det er på høje tid, at beslutningstagere og andels- og ejerboligforeninger får øjnene op for, at elevatorer i de københavnske etageejendomme er et mobilitetsaktiv, der kan medvirke til at højne beboernes livskvalitet, fremme dynamikken på boligmarkedet og samtidig være en økonomisk gevinst for alle parter. Med flere elevatorer i de gamle ejendomme kan ældre reelt flytte til noget mindre i etageejendomme, som vi ved, de gerne vil. Samtidigt vil mobiliteten på boligmarkedet stige og de unge generationer kan få plads. Mobilitet og dynamik på boligmarkedet er helt centralt for at give danskerne mulighed for at flytte til en bolig, der passer til deres livssituation. Forhold, som endda er skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2011. Men hvad skal hun egentlig gøre den 72-årige gangbesværede pensionist, der hænger fast i en 5-værelseslejlighed i stueplan? Og hvad er flyttemulighederne for småbørnsfamilien på 4. sal i samme bygning, der vil blive boende i byen, men mangler plads og er trætte af at slæbe unger og indkøbsposer op ad trappen? Pensionisten skal meget vel - imod sit ønske - flytte i en beskyttet bolig eller på plejehjem, en merudgift for kommunen. Og småbørnsfamilien kan være tvunget til at flytte væk fra hovedstaden i jagten på noget større og bedre. En flytning, der samtidig vil medføre færre skattekroner til kommunekassen. Hvis man nu lavede køkkentrappen i den gamle københavnerejendom om til en mini-elevator, ville det blandt andet være muligt for pensionisten at bytte lejlighed med børnefamilien. Pensionisten ville kunne blive i sin vante ejendom og nærmiljø, og børnefamilien ville få mere plads. Begge, uden at skulle kæmpe med trapperne. Og kommuner vil spare penge på en plejebolig eller kan udsætte behov for hjemmehjælp og fortsat indkassere skattebetaling fra børnefamilien. Og så er der sidegevinsterne: undersøgelser viser, at jo længere et menneske får mulighed for at blive i egen bolig, jo højere er livskvaliteten, og levealderen stiger. Alt dette samtidig med, at værdien af de enkelte lejligheder og den samlede ejendom stiger ved forbedringen.