Arkitekten er også problemknuser
De to rektorer på arkitektskolerne i Aarhus og København er enige om, at kandidaterne skal rustes bedre til fremtidens byggeeventyr. Men ny viden skal hentes uden at det går ud over kernekompetencerne
Specialviden
Rektor Torben Nielsen på Arkitektskolen i Aarhus ser masser af muligheder for fremtidens arkitekter: - Samfundet udvikler sig med både en teknologisk og social dimension, der forstærkes af stor mobilitet mod byerne. Der opstår nye muligheder for arkitekter i transformation af byer, både infrastruktur og mønstre for bosætning. Der er tendens til, at vi skal bo tættere og tættere og have et socialt liv, der er mangfoldigt og ikke dikteret af naboen. Det giver en tendens til, at det samfundsengagement blandt arkitekter, som vi ikke har set siden 70erne, er på vej tilbage, siger Torben Nielsen til ArkByg. Han uddyber: - Bæredygtighed, transformation og bosætninger: Vi er nødt til at skabe nye modeller for byer, der bliver meget tætte og landdistrikter, der bliver meget tyndt befolkede. Derfor skal vi se på erfaringer med, at rummet, boligblokkene, eller andet, kan være et problem. Og for at kunne det, skal vi være optaget af fagets mangfoldighed. At vi ikke kun stiller spørgsmål men også er løsningsorienterede, siger han. - Det vil være fint, hvis vi for eksempel kan være med til at uddanne fremtidens bygherrer, der tør løbe en risiko og tør være med til at udfordre noget. Arkitekter skal komme med redskaber til at give de gode eksempler. Og derfor skal vi også fastholde kompetencerne, mener han. Eller som han sagde i sin tale til dimittenderne i februar: - Vi skal bevare vores kernekompetencer uden at blive gammeldags og tilbageskuende. Torben Nielsen mener, at faget har været for dårlig til at fortælle, hvad arkitekter kan. - Nogle tror, at arkitekter kun kan tegne huse. Men vi kan sætte folk i stand til at tænke i andre baner og løse problemer som er til gavn for mange mennesker og med ægte samfundsrelevans - ikke blot løse en opgave. Vi skal være lige så gode til at stille spørgsmål, men det skal ikke være spekulativt eller akademisk, det skal være praktisk og løsningsorienteret. Det skal ikke være et spørgsmål om at problematisere men om at finde kernen i problemet, siger Torben Nielsen, der mener, at man som arkitektskole bør påtage sig et socialt ansvar. Løsningerne skal gå dybere end blot at skabe investeringer. Verden har et behov for, at vi ikke bare repeterer løsninger, siger han. Lene Dammand Lund, rektor på Arkitektskolen i København, siger: - I processen med omorganiseringen af arkitektuddannelsen og den fusionsproces på skolen i København, som fortsat foregår, arbejder vi med ikke kun at være praksisbaserede men også med at klæde de studerende bedre på til at forske og undervise. Vi skærper desuden kandidaterne med nye modeller for overbygninger, for eksempel inden for byplanlægning, design og landskabsarkitektur. Det sker i erkendelsen af, at specialisering ikke længere er et fyord på tegnestuerne. I forhold til de meget komplekse sygehusbyggerier er arkitekter med specialviden på tegnestuerne allerede udbredte. Et andet eksempel er det højprofilerede Bryghusprojektet ved Københavns Havn, hvor Lene Dammand Lund påpeger, at arkitekter med facader som spidskompetencer allerede er beskæftiget. - Derudover skal arkitekter naturligvis vide noget om økonomi og driftsregnskaber i et moderne byggeri, men ikke, så vi giver køb på arkitektens kompetencer. Arkitekten skal kunne finde de rette samarbejdspartnere, men ikke blive så specialiserede, at det kommer til at gå ud over formgivning, design og den kreativitet, der har gjort danske arkitekter så anerkendte i udlandet.
BREAKING