23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong Energys andel i norsk gasfelt udvides

Dong opjusterer forventninger til indtjening, efter at koncernens andel i gasfeltet Ormen Lange er steget.

Dong Energy får nu en større bid af kagen i et af koncernens største aktiver, det norske gasfelt Ormen Lange.

Koncernens andel i gasfeltet er steget fra 10,34 procent til 14,02 procent, oplyser Dong i en fondsbørsmeddelelse.

Den øgede andel får positiv indvirkning på koncernens umiddelbare resultater før renter, skat med mere.

Dong Energy opjusterer derfor forventningerne til den såkaldte Ebitda-indtjening i 2013 fra 11,5-12,5 milliarder kroner til 13-14 milliarder.

Energikoncernen øger desuden forventningen til nettoinvesteringer for 2013-2014 fra 25 milliarder kroner til 30 milliarder.

Med den udvidede andel i Ormen Lange forøges Dongs reservebase med cirka 75 millioner tønder olieækvivalenter.

Andelsjusteringen sker efter en forudaftalt proces om revurdering indledt af Ormen Lange-partnerne og afsluttes i juni i år.

Den udvidede andel ventes at få virkning fra 1. juli 2013.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089