Mange erhvervsskoler vil være praktikcenter
Opstarten af de nye praktikcentre udsættes med en måned til 1. september
Han kan samtidig oplyse, at ministeriet netop har besluttet at udsætte praktikcentrenes ikrafttræden fra 1. august til 1. september. Det sker blandt andet efter ønske fra Danske Erhvervsskoler.
- Med en udsættelse vil man kunne undgå de værste skæverter, sagde formanden Peter Amstrup til Licitationen - Byggeriets Dagblad torsdag formiddag - inden han senere på dagen på mail fik sit ønske om udsættelse opfyldt.
Sagen er nemlig, at ministeriet først den 19. juli kan fortælle erhvervsskolerne, hvem der er godkendt.
Nu går godkendelsesprocesssen i gang. I første omgang skal de faglige udvalg for de enkelte uddannelser komme med en anbefaling til REU - Rådet for de Erhvervsrettede Uddannelser - som siden skal komme med en indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet.
Vellykket forsøg
Praktikcentrene er en del af sidste efterårs brede praktikaftale i Folketinget, der har fokus på at få gjort noget ved det alvorlige problem med tusindvis af unge uden praktikplads.
Alene i byggeriet siger de seneste tal, at godt 900 unge er uden praktikplads, mens 1.450 er i skolepraktik.
En række af landets erhvervsskoler har allerede opbygget erfaringer med at være praktikcenter. Ifølge en evaluering af forsøget oplever de lokale uddannelsesudvalg væsentlige forbedringer af skolepraktikken. Der skal dog fortsat arbejdes målrettet på at forbedre rammerne omkring og fleksibiliteten i skolepraktikken, hvis kvaliteten skal løftes yderligere. Det kan ifølge forsøgsevalueringen opnås gennem forskellige samarbejdsformer mellem skoler og praktikvirksomheder, blandt andet ved anvendelse af de såkaldte delaftaler, restlæreaftaler og praktikcentre. Det betyder øget fokus på dialog med de lokale virksomheder samt stor fleksibilitet i de praktikaftaler, eleverne kan bygge deres uddannelse op med.
Store forventninger
Både arbejdsgivere og lønmodtagere i byggeriet har længe givet udtryk for store forventninger til praktikcentrene om, at de kan være med til at gøre et ordentligt indhug i praktikpladskøen. Håbet er, at øget fleksibilitet vil gøre det muligt for virksomheder, der normalt ikke tager lærlinge, at indgå kortere aftaler.
- Jo, vi mærker de store forventninger. Arbejdsgiverne har længe ikke kunnet skaffe det nødvendige antal praktikpladser, og parterne lægger så en del af problemet fra sig. Men vi påtager os gerne opgaven. Skolerne er interesserede i, at vi får en reel uddannelsesgaranti, siger Peter Amstrup, der ud over at være formand for Danske Erhvervsskoler er direktør på EUC Vest.
Det er som nævnt i første omgang de enkelte uddannelsers faglige udvalg, der skal komme med en anbefaling til REU om hvilke skoler, der skal godkendes som praktikcentre.
- For os i bygge og anlæg ser vi gerne, at der er flere byggefag på den enkelte skole, så man kan få nogle gode faglige miljøer og inspiration fra hinanden. Samtidig er det vigtigt, at så mange af skolerne som muligt, der lever op til kvalitetskravene, bliver godkendt, så lærlingene ikke får for langt til deres uddannelsessted. Endelig ser vi gerne, at det praktikpladsopsøgende arbejde i en region koordineres, så fire skoler eksempelvis ikke besøger den samme mester, siger Steen Boesen, der er formand for struktøruddannelsens faglige udvalg.
Peter Amstrup synes, det lyder som fornuftige overvejelser.
- Men skulle en tømrermester få besøg fra to skoler, så tror jeg nu nok, han kan leve med det, siger han.
