23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regeringen vil rydde op i boligjungle

Erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) vil have mere gennemsigtighed og konkurrence på boligområdet.

Regeringen barsler med et lovforslag til efteråret, der skal stramme loven for ejendomsformidling.





Der skal blandt andet være øget konkurrence mellem ejendomsmæglerne, og så skal det være nemmere at gennemskue mæglernes tilbud ved boligsalg, skriver Berlingske.





Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) udtaler, at man har igangsat en analyse på området, der er en del af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra sidste efterår.





- Når analysen foreligger, vil jeg vurdere, hvilke tiltag som kan være med til at bidrage til øget gennemsigtighed og konkurrence på ejendomsmæglerområdet til gavn for forbrugerne, siger hun til Berlingske.





- Jeg forventer at kunne fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling.





Regeringen vil blandt andet undersøge, om der skal være åbne budrunder i forbindelse med boligsalg, som man kender det fra eksempelvis Norge og Sverige.





Ejendomsmæglerens rolle i forhold til køber og sælger bliver også undersøgt, lyder det.





Det samme gælder reglerne for vederlag i forbindelse med formidlingsaftalen og spørgsmålet om, hvad eksempelvis begreberne "solgt" eller "gratis" vil sige.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125