De lavere renter ædes op af dyrere varme
Renterne er lave, og boligejerne kan spare penge. Men mens renterne bunder, stiger varmeregningen støt.
Har man et fuldt belånt hus til 1,5 millioner kroner med en variabel rente, hvor 80 procent er realkredit og 20 procent er banklån, er renteudgifterne faldet med 19.900 kroner fra 2009 til 2013.
Men i den periode er mange andre udgifter steget. Varmeudgiften er steget med 11.500 kroner fra 2009 til 2013, og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergman forklarer stigningen med en kold vinter og stigende grønne afgifter.
- Når man kigger frem i tiden, så er det en fast del af regeringens politik at skrue på de grønne afgifter. Vi har derfor en forventning om, at besparelsen ved et energirigtigt hus kun bliver større fremadrettet set, siger Lise Nytoft Bergman.
Seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt synes, udviklingen er ærgerlig.
- Netop nu, hvor mange har et behov for at spare op efter de store fald i boligpriserne, havde det jo været fint, hvis hele rentebesparelsen kunne gå til opsparing og ikke kun noget af den. Så ville vi komme hurtigere ud af krisen, siger Niels Rønholt.
Begge økonomer peger på, at det kunne være værd at overveje boligjobordningen, hvor man kan trække udgifter til blandt andet boligforbedringer fra i skat.
- Energirenoveringer afhænger selvfølgelig af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men der er flere typer af energirenoveringer, som bliver det, man i økonomiske termer kalder for lavt hængene frugter, siger Lise Nytoft Bergman.
/ritzau/
