Statsminister-opsang til byggeriet
Helle Thorning-Schmidt opfordrede firmaer til hurtigt at forbedre for dårlig produktivitet og tage flere lærlinge
I år er hun statsminister, enetaler og i hvert fald ikke rystet, og hun brugte endda sin tale til de fremmødte repræsentanter fra de mange organisationer under Håndværksrådet til at komme med en reprimande, om at byggeriet skal tage sig sammen og forbedre deres internationalt lave produktivitet.
Og så skal firmaerne også ansætte flere lærlinge.
Dyre byggepriser
- Der er behov for, at I også tager et skridt fremad på et andet vigtigt område; produktiviteten. Der er områder inden for jeres brancher, hvor konkurrencen ikke er stærk nok til at drive produktiviteten. En håndværksmester er ikke udsat for konkurrence fra Kina i ligeså høj grad som en vindmølleproducent. Det giver jer en ekstra forpligtelse til hele tiden selv at være opmærksomme på, hvordan I kan blive mere effektive og innovative, sagde hun.
Helle Thorning-Smidt mener, at der er noget at komme efter, da danske byggepriser ifølge hende er alt for høje, hvilket i øvrigt lyder som et ekko fra tidligere statsministre og vicestatsministre.
- Når priserne hos underleverandører er høje, så går det ud over eksporterhvervenes konkurrenceevne. Når konkurrencepresset ikke er stærkt nok, så går det ud over opfindsomheden, sagde hun, og rundede den kritik mildt af:
- Det siger jeg ikke for at provokere. Men fordi jeres indsats og jeres drivkraft er vigtig for Danmarks udvikling. Alle dele af det danske samfund må gøre en ekstra indsats. I har også en opgave foran jer.
Hun opfordrede også branchen til at gøre endnu mere for at hjælpe de unge ledige i gang. Hun mener, at regeringen har gjort en del blandt andet i form af en ungepakke i 2020 planen, og der ligger nye initiativer i pipelinen. Men hun mener også, at virksomheder kan gøre en ekstra indsats.
- Regeringen påtager sig et ansvar. Men der er også et samfundsansvar. Vi har for få praktikpladser. Vi må ikke svigte de unge. Jeg har forståelse for, at det er vanskeligt at levere praktikpladser i krisetider. Men jeg vil også appellere til, at virksomhederne tager et større ansvar. Mange af jer gør det allerede, sagde hun dog fortrøstningsfuldt til forsamlingen.
Ingen penge
Talen var ikke overraskende, og kørte næsten rutinemæssigt rundt i, at riget fattes penge, og at alle må trække på samme hammel, og der skal være brede politiske forlig.
Hun erklærede dog, at regeringen ville gøre deres for at gøre de selvstændiges dagligdag lettere. Blandt andet med den nye vækstfond, som skal hjælpe mindre virksomheder med finansiering.
Men hun lovede også, at der vil blive set på, hvilke muligheder, der er for at trimme den voldsomme administration grundet myndighedskrav, der besværliggør firmadrift.
- Jeres arbejde skal ikke unødigt hæmmes af besværlige regler. Det er regeringens mål, at de administrative byrder i 2015 skal være lavere end i dag, sagde hun.
Endelig fremhævede statsministeren, at de fortsat vil have fokus på unfair konkurrence fra sort arbejde og dumping fra udlændinge i den kommende tid.
Men ingen kaniner op af hatten til Håndværksrådet årsmøde - i stedet for en statsminister, der ikke lovede meget andet, end at alle skal arbejde mere, hårdere og samtidig være mere kreative, så skal det nok gå alt sammen.
Ris og ros til politikere
Håndværksrådets formand Niels Techen havde både ros og ris til regeringen på Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde
- Der er grund til at rose regeringen på flere områder. Uden at gå alle plusser og minusser igennem for regeringen, så vil jeg gerne fremhæve det nye fokus, der er kommet på sort arbejde – hvad enten det er udført af danske eller østeuropæiske virksomheder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har noget imod konkurrence. Vi lever med den hver dag. Men det er helt umuligt for virksomheder, der arbejder efter ordnede forhold, betaler skat og moms samt overholder arbejdsmiljøreglerne, at konkurrere mod lovløse firmaer.
Til gengæld var formanden frustreret over den manglende lånelyst til branchen.
- Desværre har det vist sig i det forgangne år, at bankernes lyst til at låne penge ud og finansiere nye aktiviteter er blevet stærkt reduceret. 28 procent af vores virksomheder oplever stadig, at de får nej fra banken, når de beder om finansiering til en ny aktivitet. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, lød det på årets repræsentantskabsmøde.
