Dansk-kinesisk svinesamarbejde
Det er lettere at bygge svinefarm i Kina end i Danmark. Firmaet bag OLs fuglereden" er rådgiver på svinestalde, og de høje danske miljøstandarder kan blive et konkurrenceparameter, når den kinesiske middelklasse forlanger kvalitet
På øde marker
Skal holde i 20 år
Gigantisk farm
Parat til mere fart
Marked for byggefolk
SUZHOU: Danske svinebønder og producenter af svinefarme har klaret sig fantastisk godt i Østeuropa, men nu står Kina for døren. Den første danske svinefarm er ved at blive etableret med en investering på en milliard kr., og med en forventet omsætning på det samme beløb. Mange har undret sig over, hvordan det er muligt at bygge en farm i et land, hvor alt er anderledes end i Europa, men det har vist sig at være både lettere og mere besværligt at lave en svinefarm i Kina and i Danmark. - Selve byggeprocessen foregår bedre i Kina. Der er for eksempel ikke så mange, man skal spørge. Der er ingen høringsrunde, siger direktøren for selskabet bag svinefarmen, Jørgen Lindberg, Suzhou ved Shanghai. Scandinavian Farms står bag farmen i et samarbejde med DanAvl, der leverer danske søer. Men omvendt har det været en mere langsommelig proces med byggeriet, fordi kineserne ikke er vant til store svinefarme med import af dyr. De danske interessenter havde heller ikke erfaring i at begå sig i Kina. Selv om der ikke er tidkrævende høringsrunder, skal alt godkendes på fire niveauer fra kommunen til staten, og det kræver tid. - Men nu kører det, siger Jørgen Lindberg. Projektet har været to år undervejs. De første søer kom med fly i januar et halvt år forsinket. Men i takt med, at opførelsen af bygningerne skred frem, og at alle medarbejdere er lokal arbejdskraft, har kineserne fået tillid til Scandinavian Farms. Farmen er etableret på øde marker i nærheden af byen Lianyungang midtvejs mellem Shanghai og Qingdao. Den er etableret fuldstændig efter danske bygge- og miljøstandarder, og derfor bliver byggeriet ikke væsentligt billigere end i Danmark. - Jeg er imponeret over medarbejdernes kvalitet, siger Jørgen Lindberg. Derfor har det ikke været noget problem at få en høj kvalitetsstyring i byggeriet og han vil også bruge kinesere som ledere af farmen. Et designinstitut i Beijing, LDI, har bistået, og et kinesisk byggefirma, Bausteel, har stået for selve konstruktionen. Bausteel stod bag opførelsen af stålkonstruktionerne i "Fuglereden," der blev vartegnet for OL i Beijing. Al indmad på farmen kommer fra danske firmaer. I Danmark bygges svinefarme, så de kan holde i 40 år, men kineserne véd, at alt forandres på et par årtier. De forventer ikke, at bygninger og maskiner skal holde i mere end for eksempel 20 år. Den erfaring spiller også ind i det danske byggeri, og bygningerne er dimensioneret, så der kan ske ændringer, hvis der kommer nye miljøkrav, f.eks. om løsgående grise. Kinesiske landmænd blæser generelt på miljøet, og mange leder gyllen ud i en dal eller i vandløb. De ser heller ikke værdien i gyllen. Derfor vil den danske svinefarm være med til at sætte en ny miljøstandard, fordi gyllen fra overdækkede tanke bruges som gødning. Politikere, landmænd og forretningsfolk uden for landbruget har fulgt byggeriet med stor interesse, og der har været flere forespørgsler om at lave joint venture-farme, men foreløbig takker Scandinavian Farms nej. Der er kun få kinesiske farme af den størrelse, og investorerne er for eksempel byggematadorer. Den ene farm er gigantisk. Den har en omsætning på over 20 milliarder kr., med svin og malkekøer. Den drives lige så effektivt som en dansk farm. - Jeg er imponeret over deres seriøse drift, siger han. Danske farme kan altså let få kamp til stregen, og det får Jørgen Lindberg til at konkludere, at kvaliteten altid skal være i top fra byggeriet til driften og til kødets kvalitet, ellers kan man ikke klare konkurrencen. Til gengæld er markedet stort og jomfrueligt. Der er ca. 250 millioner kinesere i den nye købedygtige middelklasse, svarende til et halvt Europa. Markedsundersøgelser viser, at 83 pct. er parate til at betale 50 pct. mere for kød, hvis de kan være sikre på en god kvalitet, dvs. at de kan spore kødet til en bestemt farm, de har tillid til. Målet i Kina er at få 21.500 søer, der skal producere godt 500.000 slagtesvin om året, og det svarer til det årlige kødforbrug hos en million mennesker. Når der er 250 millioner i middelklassen og kun et par storfarme i dag, er ekspansionsmulighederne for farme som den danske dermed enorme. Jørgen Lindberg vil ikke udelukke, at farmen vil etablere eget slagteri, netop for at kunne sikre kvalitetskontrollen fra jord til bord, men foreløbig regner han med, at farmen vil leje sig ind på eksisterende slagterier. Investorerne bag farmen er en lille gruppe danske forretningsfolk samt statens investeringsfond IFU. De kommer ikke med hele milliarden til investeringen, så selskabet leder efter kapital, og selskabet har også kontakt til kinesiske og udenlandske banker til driftsfinansieringen. Med de ekspansionsmuligheder, der er, vil Jørgen Lindberg ikke udelukke, at der kan blive tale om en børsnotering. - Vi er åbne for alt, og vi er parat til at speede op, når farmen kører, siger han. Mange kinesiske erhvervsfolk, f.eks. fra byggesektoren, ser også landbruget og fødevareindustrien som et stærkt voksende investeringsmarked. Mange har henvendt sig til Scandinavian Farms for at høre, om man kan bruge danske landmænd til driften af farme, og mange ønsker et joint venture med farmen. Det er tydeligt, at mange kinesiske investorer først og fremmest er interesseret i at hente dansk know-how. Kapital har de nok af. Ifølge Jørgen Lindberg ligger der et gigantisk marked for danske landmænd, byggefolk og producenter af udstyr til svinefarme. Markedet ligger måske mere i at etablere hundredvis af farme og i at drive dem som driftsselskaber og ikke som ejere. Spørgsmålet er så, om danske forretningsfolk etablerer et fælles bygge- og driftsselskab, eller om de hver især kaster sig over markedet. - En ting er sikkert: - Markedet er der, siger Jørgen Lindberg, der har 27 års erfaring fra svineproduktion og organisationsarbejde i dansk landbrug. De danske muligheder vil tilmed vokse i takt med stigende miljøkrav, og miljøkravene kommer, fordi middelklassen kræver det. Den høje standard, der er i Danmark på miljø- og byggeområdet, kan dermed blive det vigtigste konkurrenceparameter for danske firmaer.
BREAKING