23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

MANDØ: Mandø Fællesråd samarbejder med Esbjerg Kommune om at etablere et Velkomsthus. Hele projektet anslås at ville koste omkring fem mio. kr.

Ideen om et Velkomsthus dukkede først op i forbindelse med udarbejdelsen af landsbyplanen for Mandø, som blev godkendt i 2011, og i første omgang har Esbjerg Kommune og Mandø Fællesråd søgt fonde om midler til projektudviklingen.

I velkomsthuset skal turister finde informationer om, hvad Mandø byder på af oplevelser. Samtidig skal huset kunne bruges som madpakkehus om sommeren med offentlige toiletter. Velkomsthuset forslås placeret i en af de eksisterende Mandøgårde.

KOLDING: Der skal bygges et nyt plejecenter i Vonsild og det skal placeres med samme beliggenhed som det eksisterende plejecenter Vonsildhave.

Kolding Kommune har udarbejdet et lokalplanforslag og kommuneplantillæg for at muliggøre opførelsen af det nye boligbyggeri med pleje- og servicefunktioner til erstatning for det eksisterende plejecenter Vonsildhave. Forslaget omfatter det nuværende Vonsildhaveområde tillagt cirka 3.900 kvm naboarealer med henblik på at sikre mulighed for en forøgelse af bebyggelsens omfang fra de nuværende 48 boenheder til op til 60 boliger med pleje- og servicefunktioner. Der er også mulighed for at knytte klublokaler, liberale erhverv, kioskudsalg, cafeteria og lignende til den ny bebyggelse. By- og udviklingsdirektøren har foreslået, at begge forslag fremlægges til offentlig høring i otte uger, og det har Kolding Byråd sagt god for.

REGION MIDTJYLLAND

SKANDERBORG: Der er fortsat planer om at opføre et højhusbyggeri i seks etager ved Lille Sø langs Sølundstien i Skanderborg. En ny investor har for nogen tid siden overtaget det omstridte byggeprojekt, som det oprindeligt var NCC, der stod bag. Nu er Skanderborg Kommune klar med et forslag til lokalplan, som ventes fremlagt til behandling i Miljø- og planudvalget her først i februar og i byrådet den 29. februar.

En række naboer er nu som før utilfredse med byggeplanerne, idet de forventer store indbliksgener og forringede lysforhold.

BJERRINGBRO: Bjerringbro Gymnasium skal bygges ud, og det er planen, at arbejdet skal i gang i løbet af foråret.

Der er givet grønt lys til indhentning af tilbud på byggeopgaven. Rådgivningsopgaven var i udbud sidste sommer, og den blev vundet af arkitektfirmaet Gunner Kristensen og entreprenør Kaj Sixhøj, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Udvidelsen skal blandt andet rumme to nye klasselokaler, et nyt naturvidenskabslokale og et nyt mediefagslokale samt et fællesareal i tilknytning til det eksisterende fællesareal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14