FRESE A/S: René Barington er udnævnt til adm. direktør og daglig leder af den samlede Frese-koncern med Frese A/S, Frese Metal- og Stålstøberi A/S og Frese Holding A/S med hovedsæde i Slagelse.
René Baringtons hidtidige karriere omfatter ledende stillinger i GN Netcom Inc., B-K Medical og senest i Glunz & Jensen A/S samt posten som bestyrelsesformand i Tresu Group. Han er uddannet maskiningeniør fra DIA, og har en MBA fra INSEAD.
Samtidig med udnævnelsen af René Barington som CEO oprettes en "Shared Service" funktion med ansvar for bl.a. Finans og HR under Frese Holding A/S. Leder bliver Søren B. Olsen med titel af Finansdirektør (CFO). Direktør for produktion og logistik i Frese Metal- og Stålstøberi A/S bliver Jesper B. Hansen.