23948sdkhjf

Kamp om spændende brobyggeri

Atkins og Jorton skal opføre Nordskovsbroen ved Silkeborg i totalentreprise
Entreprenørfirmaet Jorton har sammen med Atkins vundet Vejdirektoratets totalentreprise om at projektere og anlægge den 500 meter lange dobbelte motorvejsbro, der kommer til at løbe igennem naturskønne omgivelser i Nordskoven ved Silkeborg.

Broen er en del af Funder-Låsby motorvejsstrækningen, der passerer Silkeborg. Det samlede motorvejsprojekt skal sikre motorvej fra Herning til Århus. Projektet går i gang nu og skal være endeligt afsluttet i september 2014.

Fem konsortier kæmpede om at vinde opgaven. Udbuddet er blevet evalueret af Vejdirektoratet i henhold til den såkaldte tokuvertsmodel. Det vil sige, at de indkomne tilbud først er blevet evalueret i forhold til kvaliteten af teknik, drift, vedligehold og organisation, hvor Atkins/Jorton opnåede karakteren 7, som var den højeste blandt de fem bydende.

Efterfølgende åbnede Vejdirektoratet priskuverten, og her var Atkins/Jorton billigst og opnåede dermed den samlede bedste score og fik på det grundlag tildelt opgaven.

Specialister på stedet

Nordskovbroen er en landskabsbro eller en såkaldt dalbro, som bliver støbt i beton.

Broen skal sikre god passage for dyr og mennesker gennem skoven og dermed mindske motorvejens barrierevirkning, idet der er bred passage under broen. Ved placering af broens søjler vil der blive taget hensyn til at bevare vejkrydset mellem Skydebanevej og Vandalsvej, som kommer til at befinde sig lige under broen.

Halvanden meter høje delvist transparente akrylstøjskærme med en mat opal grønlig tone bliver monteret på broen for at bilisterne bedre kan fornemme skovens stemning, samtidig med at afskærmningen dæmper støj og lysglimt fra bilerne.

Atkins skal nu på baggrund af det udarbejdede tilbudsprojekt detailprojektere broen. Atkins har ligeledes ansvaret for tilsynet under arbejdets udførelse, mens Jorton står for selve opførelsen. Atkins og Jorton er begge landsdækkende virksomheder, men begge firmaer har belejligt nok deres brospecialister placeret tæt ved brobyggeriet på Atkins kontor i Horsens og Jortons kontor i Kolding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094