23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Lockout kan koste voksenkursister jobgaranti

Lærerlockouten har store konsekvenser for mere end 180.000 voksne og unge studerende. Mange mister jobgaranti.
Annonce

Voksne og unge under uddannelse risikerer deres jobgaranti på grund af lockouten, skriver Politiken.

- Mange har en jobgaranti, når de møder op til et kursus, som vi udbyder. Men det kan vi så pludselig ikke hjælpe med. Eksempelvis i byggeriet, hvor der er massiv efterspørgsel, siger AMU-direktør Torben Pedersen til Politiken.

Annonce

- Og her frygter vi, at de job går til anden side - især udenlandsk arbejdskraft, fortsætter han.

Ifølge Undervisningsministeriet rammes 181.000 voksne og unge under uddannelse på landets AMU-centre og andre voksenuddannelsessteder af konflikten mellem lærerne og Finansministeriet, som er en udløber af konflikten mellem lærerne og KL.

Annonce

Blandt andet rammer lockouten cirka 23.000 på almen voksenuddannelse (AVU), der udbyder enkeltfagsundervisning for voksne.

Og deres eksamen kan blive problematisk, fordi de ikke har nogle årskarakterer, der kan overføres til eksamensbeviset som sidste udvej, hvis lockouten trækker ud.

Her er undervisningen på niveau med folkeskolens afgangsprøve, og omkring 5000 voksne er ved at komme i klemme i forhold til at få taget netop afgangsprøven.

Annonce

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har oplyst, at hvis lockouten trækker ud, kan afgangsprøverne for skoleeleverne aflyses, og i stedet kan årskarakterer overføres som afgangskarakterer.

Dette er dog ikke en mulighed for de voksne, da de ikke får årskarakterer.

- Alle kursister vil få et eksamensbevis og ikke blive forsinket i et videre uddannelsesforløb, forsikrer Antorini i en mail til Politiken.

Annonce

De mange tusinde aflyste AMU-kurser kan desuden komme til at koste både lærere og administrative medarbejdere deres stilling.

En række forstandere på AMU-centre har tirsdag udtrykt frygt for økonomien, fordi der er private aktører på markedet, der kan tilbyde den undervisning, som de lockoutramte uddannelsesinstitutioner ikke kan.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|