Vi skal nå i mål med eksporten
For det første har hverken jeg eller regeringen sagt, at vi ikke når vores eksportmål til BRIK-landene.
Børsen offentliggjorde den 29. august en forsidehistorie, hvor hovedbudskabet var, at vores vareeksport til BRIK-landene siden februar er faldet med fem mia. kroner. Børsen præciserede to dage senere, at det var forkert. Den danske eksport til BRIK-landene er faktisk foreløbigt steget lidt i 2012 i forhold til året før.
For det andet lancerede vi vores vækstmarkedsstrategi i maj måned. Strategien er fem-årig, så det er altså endnu ikke fire måneder siden, at den blev fremlagt. Vi er først nu ved at rulle vores initiativer ud.
Det er usædvanligt friskt allerede nu at konkludere, at strategien hverken virker, eller at vi vil nå i mål. Jeg tror stadig på, at vi vil forøge vores eksport til vækstmarkederne med 50 procent de næste fem år. Og det skal vi simpelthen nå, så eksporten kan være med til at hive os ud af krisen. Men det kræver en fokuseret og fælles indsats fra det offentliges og privates side.
Det er dog talgymnastik.
Langt vigtigere er substansen. Ifølge Thuen skal regeringen lade virksomhederne koncentrere sig om de danske rammevilkår og så i øvrigt overlade markederne til virksomhederne. Det er ellers ikke, hvad jeg har hørt fra de danske virksomheder.
Vi udarbejdede strategierne i tæt dialog med erhvervslivet. Hvis der var ét tilbagevendende ønske til os politikere, var det vigtigheden af at være engageret på de vanskelige, men vigtige markeder som eksempelvis Brasilien og Kina.
Virksomhederne nærmest tryglede om, at vi i langt højere grad forpligter os til aktivt at troppe op og åbne døre for dansk erhvervsliv. Virksomhederne frabad sig til gengæld de seneste års skåltaler om vigtigheden af vækstmarkederne uden konkret opfølgning.
Det løfte følger vi op på. I dette efterår rejser syv ministre til Kina for at følge op på præsident Hus statsbesøg i juni måned. Jeg er selv på vej til Kina, hvor jeg sammen med danske virksomheder skal have en dialog med den kinesiske handelsminister om at skabe endnu bedre adgang til det kinesiske marked.
Bedre markedsadgang er netop en af hovedoverskrifterne i vores strategi, og da Henriette Thuen eksplicit efterlyser dette i sit indlæg, kan man ikke lade være med at få den mistanke, at hun nok ikke har læst den særligt grundigt. Den mistanke bliver bestyrket af hendes ønske i forhold til finansiering. Et helt konkret initiativ i vores indsats er netop oprettelsen af et rådgivningsteam, der skal bistå virksomhederne med at identificere den bedste finansiering.
Samtidig har regeringen besluttet at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering ved at styrke lånefinansieringen for mindst 20 mia. kroner og eksportgarantier for mindst 20 mia. kroner. Beslutninger, som jeg ellers fra andre dele af erhvervslivet har hørt ros for.
Det er positivt, at byggeriet oplever høj vækst til markederne i Tyskland og Norge. Men det er altså ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og. Selvom vi det seneste år har gjort en øget indsatsen på fjernmarkederne, går hovedparten af vores eksportpakker og fremstødsmidler fortsat til virksomheder, der er aktive på nærmarkederne. Markederne i Europa aftager 71 procent af vores eksport. Også i årene fremover vil de være de vigtigste markeder for Danmark.
Men alt andet lige er det på vækstmarkederne, at vi de kommende år har størst mulighed for at eksportere mere.
Hele 90 procent af den globale vækst vil de kommende år blive genereret uden for EU. Og regeringen ønsker, at vi skal have vores del af kagen, så vi også fremover har råd til at videreudvikle vores velfærdssamfund.
