23948sdkhjf

Mere opbakning til Amagerforbrænding

Stort flertal i Frederiksbergs Kommunalbestyrelse støtter det nye forslag Amager Bakke
Midt i den hektiske debat om det kommende affaldsanlæg, der skal afløse det nedslidte Amagerforbrænding, kommer der nu en formel politisk beslutning fra en af de fem ejerkommuner, der tidligere har bakket det op på et administrativt plan.

Det er Frederiksberg Kommune, der har drøftet sagen på et kommunalbestyrelsesmøde i forgårs. Og med 20 stemmer for og fem imod vedtog kommunalbestyrelsen i Frederiksberg kommune deres del af låneoptaget til Amager Bakke.

Dermed er der nu fuldt ud opbakning fra Frederiksberg til det oprindelige forslag fra Amagerforbrænding kaldet Amager Bakke. Det er tegnet af arkitektfirmaet BIG og indeholder blandt andet en stor skibakke på toppen af anlægget. Nu bakker fire ud af fem ejerkommuner op bag projektet. Det er Hvidovre, Dragør, Tårnby og Frederiksberg. Dermed står Københavns Kommune alene med et ønske om nye modelberegninger, før sagen kan diskuteres igen. Det er dog også København, der er ejer flertallet af aktierne i Amagerforbrænding.

Fantastisk projekt

Men debatten og argumenterne fra København har åbenbart ikke påvirket politiker-kollegerne på Frederiksberg.

Og det glæder Amagerforbrændings direktør, Ulla Röttger, der i en pressemeddelelse fra Amagerforbrænding udtaler:

- Vi har hele tiden ment, at Amager Bakke er et rigtig godt projekt målt på alle relevante parametre. Med en sund økonomi, en høj miljøprofil og fokus på forsyningssikkerhed for borgerne. Det var hovedparten af Frederiksbergs kommunalbestyrelse altså enig i, og derfor blev det også et klart ja. Og hun tror på, at ejerne bliver enige.

- Ja, vi mangler jo stadig København, men vi fortsætter den politiske proces og videre dialog, og så er jeg overbevist om, at låneoptagningen også falder på plads her, for Amager Bakke er jo et på alle måder fantastisk projekt, udtaler direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094