23948sdkhjf

Ny model for udsatte boligområder

Der kommer mere opmærksomhed på de udsatte boligområder og trygheden skal øges med ny aftale
Regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om en ny model for de udsatte boligområder.

Med to nye kriterier sikres det, at den årlige liste over udsatte boligområder – den såkaldte ghettoliste – bliver mere nuanceret og brugbar.

- Jeg er yderst tilfreds med, at det er lykkedes at lave en bred politisk aftale. Det vil give ro om området, så vi i fællesskab kan gøre noget ved problemerne. Med den nye udpegningsmetode får vi et mere nuanceret billede af de udsatte boligområder, og samtidig giver vi værktøjerne til at løfte områderne ud af den negative spiral, de befinder sig i, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).

Med aftalen kommer der ekstra opmærksomhed på, at de udsatte boligområder ikke lukker sig om sig selv.

- Hvis vi for alvor skal gøre noget ved de udsatte boligområder, skal vi have folk ud af den passive forsørgelse. Med denne aftale kommer der fokus på den fremskudte beskæftigelsesindsats og med den også på pligten til at stå til rådighed for det arbejde, man kan få. Flere i arbejde og færre på forsørgelse er den hurtigste vej til at løfte et boligområde, siger Liberal Alliances boligordfører, Ole Birk Olesen.

Øge trygheden

Aftalen rummer også en række tiltag, der skal øge trygheden i de udsatte boligområder. Parterne er enige om, at det er uacceptabelt, når enkelte beboere får lov at tyrannisere hele områder.

- Vi skal sætte hårdt og hurtigt ind over for bøllerne. Derfor er jeg glad for, at vi med den her aftale sender et klart signal om, at forældrene har et ansvar for, at deres børn opfører sig ordentligt. Jeg er også rigtig glad for, at vi har fundet penge til flyttehjælp for problemfamilier – også i områder, der ikke er på listen, siger boligordfører Benedikte Kiær (K).

Hos ordførerne fra regeringspartierne er der tilfreds med, at der er lavet en aftale om de udsatte boligområder.

- Det hjælper ikke at lukke øjnene for problemerne i boligområderne. Derfor er det helt afgørende for Socialdemokratiet, at vi får sat retning på indsatsen. Med den har aftale giver vi kommunerne et godt værktøj, og med partnerskaberne sørger vi for, at vi løfter i flok, siger boligordfører Jan Johansen fra Socialdemokraterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094