23948sdkhjf

OPP-tilbud kan koste virksomheden livet

Det koster rådgiverne dyrt, når de ikke vinder konkurrencerne om at være med i OPP-projekterne. Det kan i visse tilfælde være med egenkapitalen som indsats
Op til 25 procent af den samlede nødvendige arkitektydelse til et færdigt byggeri leveres ofte allerede i tilbudsfasen, og det gælder især når der er tale om OPP-projekter, som typisk beregnes efter en totaløkonomisk driftsmodel baseret på en periode på 20-30 år.

Det er erfaringerne i Danske Ark og her er man særdeles opmærksomme på de problemer, det giver for virksomhederne at være med i denne type af projekter.

- Omfanget af arbejde og kravene til det arbejde, der skal leveres til sådan et projekt, er langt større end ved et traditionelt udbud, og det giver problemer for vore medlemmer, fordi der jo er nogle af byderne, der ikke får arbejdet, og derfor står med en manko på at have deltaget i en konkurrence, man ikke får noget ud af. Problemet er, at kompensationen for den ydede indsats slet ikke står i forhold til hinanden, siger direktør i Danske Ark, Christian Lerche til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Stor indsats

Han giver udtryk for, at virksomhederne faktisk ofte spiller med hele egenkapitalen, når de deltager i denne type opgaver - og nogle gange med virksomhedens overlevelse som indsats.

- Sagen er, at der ydes en lang række gratisydelser for bygherren, som jo reelt får en del af arbejdet gjort gratis. Når konkurrencen er afgjort, og de sidste forhandlinger er foretaget, er det arbejde, som de ikke-vindende firmaer har leveret, lige til at smide i skraldespanden - og det er ikke småpenge, siger Christian Lerche.

Ikke nok med at det er spild af arbejde, men kravene til tilbuddene i denne type opgaver er meget høje med 3D-visualiseringer i dagslys og i mørke, energiberegninger og meget andet, som forudsættes leveret i tilbuddet. Dertil kommer så de driftsøkonomiske beregninger, som også er tunge. - Samlet set får bygherren altså en lang række optimeringer af sit projekt, som han ikke betaler for, og det synes vi ikke er rimeligt. Faktisk er vi i Danske Ark glade for, at OPP-tanken trods alt ikke har fået større udbredelse, end den har, for det kan vore medlemmer ikke holde til økonomisk, siger Christian Lerche.

- Vi kan ellers godt lide OPP-tanken, men der må tænkes over en anden fordeling af udgifterne. Hvorfor skal bygherren ikke betale for det arbejde, der leveres?, spørger han.

Et godt råd

Han råder sine medlemmer til at vælge disse projekter med stor omhu, og virkeligt regne på, om man har ressourcerne - også til at tabe konkurrencen.

Det sker ifølge Christian Lerche i de færreste tilfælde, at der kompenseres i rimeligt omfang til de tabende deltagere i en konkurrence om et OPP-projekt.

I FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører har man stort set samme holdning. Vicedirektør og advokat, Ulla Sassarsson siger til Licitationen:

- Som udgangspunkt går vi i FRI ind for tanken om OPP. Når det så er sagt, så får bygherren altså virkeligt “value for money" - altså valuta for pengene, og det gælder især, når der er tale om projektkonkurrencer med konkurrencepræget dialog. Og hvorfor så det? Svaret er, at der via den konkurrenceprægede dialog sker en optimering og forbedring af det byggeprojekt, som er lagt ud i konkurrence, og den optimering betaler bygherren ikke for. Men regningen havner i de fleste tilfælde hos rådgiverne, herunder også arkitekterne, siger Ulla Sassarsson til Licitationen.

Et eksempel er sygehusbyggeriet i Skejby, hvor det i en uformel undersøgelse er regnet ud, at det har kostet 12 mio. kr. per deltagende hold i konkurrencen at være med. Kompensationen for ikke-vindende hold var på cirka én million kroner.

Ulla Sassarsson påpeger dog, at der også er sager, hvor der er kompenseret på en måde, så det synes mere rimeligt.

Eksempelvis på OPP-projektet Kliplev-Sønderborg motorvejen, hvor der blandt andet blev betalt honorarer for mødedeltagelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.365