Akademikere kan hjælpe malervirksomheder videre
Virksomheder af en vis størrelse kan med fordel ansætte en akademiker - og måske i første omgang få tilskud til det
Sådan sagde malermester Peter Dalbro Lakner onsdag ved en innovationsdag, som malermestre og malersvende i Storkøbenhavn afviklede i fællesskab som optakt til et projekt om, hvordan man kan udvikle malerfaget til også at kunne klare sig i fremtiden.
- Jeg har ikke selv en CBS- eller beslægtet uddannelse, og derfor må vi og andre i stedet købe kompetencerne ind i firmaet. Viceværterne er kommet os i forkøbet. I gamle dage var det et håndtryk og måske en snaps til jul, der udgjorde kontrakten. Nu samles udbuddene i store klumper, og udbudsmaterialet er stort og kompliceret. Vi er derfor nødt til at følge efter og have de nødvendige kompetencer i virksomhederne, sagde Peter Dalbro Lakner.
Det syntes Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo, og dermed blandt malermestrenes store kunder, er helt rigtigt set.
- Tidligere var det varmemesteren, der lavede en aftale med den lokale malermester, men nu udbydes opgaverne i totalentrepriser, og der købes stort ind. Og det er ganske rigtigt, at udbud er komplicerede. Derfor er det en god ide med djøf’ere i virksomhederne. De er med til at skabe mere værdi i virksomheden, sagde han og foreslog, at mestre kan slå sig sammen for at være med i kampen om de store opgaver.
Tænker anderledes
Eksemplerne illustrerede, hvad flere eksterne oplægsholdere havde foreslået som en blandt flere veje til udvikling af malerfaget: At malervirksomhederne tilknytter akademikere - simpelthen fordi de tænker anderledes.
Marianne Kynde, chefkonsulent i juristernes og økonomernes fagforbund DJØF, kunne henvise til undersøgelser, som slår fast, at virksomheder med akademikere ansat klarer sig bedre end dem uden.
- Allerede det første år tjener virksomheden 940.000 kroner på det, og så meget tjener en akademiker i hvert fald ikke. Det er derfor en god forretning. Innovation og akademikere er to sider af samme sag. Akademikerne tænker anderledes, og det er det, der giver udviklingen, sagde hun.
Marianne Kynde understregede, at akademikere kan bidrage på en række områder, hvor virksomhederne ikke har kræfter eller fokus. Det kan handle om at efterse arbejdsprocesser med henblik på effektiviseringer, styrket salg og markedsføring med alt fra forbedret hjemmeside og Google-optimering til online-salg samt egentligt strategiarbejde med at analysere markedet.
Hendes vurdering er, at en virksomhed skal have mindst 10 ansatte, før det giver mening og økonomi at ansætte en akademiker.
Tilskudsmuligheder
Også Stine Bosse, tidligere topchef i Tryg og nu bestyrelsesformand for blandt andet Flügger Group, mente, at det kan have enorm effekt at få akademikere ind i virksomhederne.
- Det handler om at række ud efter nogle af de ting, som akademikere kan bidrage med men samtidig forblive med begge ben på jorden, sagde hun.
Der er en række løntilskudsordninger med mulighed for op til 150.000 kroner årligt i tilskud den første år.
Der deltog i øvrigt 12 jobsøgende djøf’ere på innovationsdagen, og en række malermestrene benyttede muligheden for at knytte kontakter, om end de også fik at vide, at de trods alt ikke løser verdenssituationen på én dag.
