23948sdkhjf

Ny leverandør af ovenlys melder sig på banen

OvenlysKompagniet er ny på banen i den danske byggebranche med speciale inden for ovenlys.
En ny spiller har nu meldt sig på det danske marked for ovenlyselementer.

OvenlysKompagniet fra Nykøbing Falster har nogle af Europas eneste A-klasse Passivhus-certificerede ovenlysprodukter og systemer til bygning af glastage i sortimentet.

Alle produkterne er bygget med kuldebro-fri konstruktioner og i højisolerede komponenter. Løsninger der giver lavt varmetab, forhindrer kondensdannelse og sikrer lang levetid.

Solceller indgår som en del af sortimentet primært til montage i forbindelse med ovenlys. Der er således ikke alene tale om produkter med nogle af markedets laveste U-værdier, men også ovenlys der kan være en energikilde.

- Vi er ajour med lovgivningen, kvalitetssikrings-normer og brandmyndighedernes krav, så derfor kan vi hjælpe med kvalificeret rådgivning, energiberegninger og projektstyring inden for alle forhold omkring ovenlys – fra idé til færdigt projekt, udtaler stifteren og direktør i virksomheden, Michael Saunte.

Tysk producent

Sortimentet er primært bygget op omkring forhandling af produkter fra den tyske producent Lamilux, der er en af Europas førende og mest kvalitetsorienterede ovenlysproducenter.

- Tyskland har udviklet sig til det førende marked i Europa for lavenergiprodukter og derved får vi mulighed for at trække på noget af den bedste ekspertise og kvalitet der findes på området, udtaler stifteren og direktør Michael Saunte og fortsætter:

- Lamilux er blandt andet eksperter i rådgivning og systemer til naturlig ventilering af bygninger, hvilket vi vil gøre brug af til projekter i det danske marked.

Endvidere har OvenlysKompagniet en række danske samarbejdspartnere, så stort set alle opgaver kan løses indenfor specialløsninger, montage og service.

Også løsninger inden for glas-/alufacader kan klares indenfor netværket. Kredsen af leverandører og samarbejdspartnere vil løbende blive udbygget i takt med behovet og mulighederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094