23948sdkhjf

Byggebranchen klar til tusindvis af nye job

Der vil ikke mindst blive stor efterspørgsel efter struktører og betonarbejdere samt ingeniører på de mange store infrastrukturprojekter, viser ny rapport
Der vil de kommende 10 år blive skabt 87.300 job som følge af de store infrastrukturprojekter. Nye sygehuse, nye jernbaner, tunnel under Femern Bælt, ny Storstrømsbro, motorvejsanlæg, letbaner, udbygning af den københavnske metro, universitetsbyggeri og havvindmølleparker vil betyde efterspørgsel efter arbejdskraft med både generelle kompetencer inden for bygge og anlæg, men også med en lang række specielle kompetencer.

Således lyder en af konklusionerne i en rapport, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Rapporten er tilgået det såkaldte Leo Larsen-udvalg, der af regeringen er nedsat for at komme med anbefalinger til, hvordan de mange milliarder i offentlige infrastrukturinvesteringer giver mest mulig dansk beskæftigelse.

Rapporten konkluderer, at det kan vise sig at være en udfordring at sikre tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kompetencer, både fordi kompetencekravene er meget specifikke, og fordi der de senere år ikke er uddannet tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til området.

Rapporten vurderer således, at der i 10-års perioden bliver job til knap 14.000 ingeniører og bygningskonstruktører.

Attraktivt jobmarked

Tallet overrasker i FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniørvirksomheder.

- Vi har naturligvis hele tiden vidst, at behovet for ingeniører ved de store infrastrukturprojekter ville blive stort, men det er det største tal, jeg endnu har hørt med hensyn til behovet for ingeniører til disse projekter. Jeg er dog ikke bekymret for, at vi ikke kan håndtere det, siger FRIs adm. direktør Henrik Garver.

- Men der er ingen tvivl om, at det bliver et fantastisk jobmarked, hvor virksomheder skal anstrenge sig for at holde på medarbejderne og tiltrække de nyuddannede. Samtidig opbygger virksomhederne internationale netværk. De største samarbejder med deres søstervirksomheder i andre lande, mens mange af de mellemstore allerede i dag indgår i europæiske netværk, hvor man trækker på hinandens kompetencer. Endelig er de rådgivende ingeniører i stigende grad begyndt at anvende bygningskonstruktører til visse opgaver for at frigøre ingeniørerne til det, de har kompetencer til. Det lyder voldsomt, men jeg er sikker på, at virksomhederne kan håndtere de mange opgaver, siger Henrik Garver.

Behov for struktører

Det uddannelsesområde, hvor der er udsigt til det største boom i beskæftigelse, er struktør- og betonområdet. Her vurderer rapporten, at de store projekter vil udløse 34.000 job.

- Meget afhænger af, hvordan de enkelte projekter bliver udbudt. Vi ved jo, at de allerstørste opgaver tiltrækker udenlandske entreprenører, og hvis for eksempel tyske, polske eller portugisiske entreprenører vinder noget af arbejdet, så tager de sandsynligvis i et vist omfang egen arbejdskraft med. Heldigvis er der mange store, dygtige danske entreprenører, der kan være med og som uden tvivl vil tiltrække kvalificerede folk fra branchen. Det vil så give huller andre steder, så der bliver plads til nogle af dem, der i dag er ledige. Samtidig har branchen i opgangstider altid været god til at trække folk tilbage fra andre brancher, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Hun mener, at tallene skal sættes ind i det rette perspektiv, idet de tilsammen 87.000 nye job fordeles over en 10-årig periode.

- Der er tale om i gennemsnit otte procent af branchens beskæftigelse. Det er da fortsat en stor andel, men jeg mener ikke, der er grund til bekymring med hensyn til at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft, siger hun.

Fuld beskæftigelse

Heller ikke formanden for landets bygningsarbejdere, BAT-kartellets formand Peter Hougård Nielsen, er bange for, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Han vurderer, at byggeriet får fuld beskæftigelse allerede om et år eller to.

- Udfordringen er, at få de ledige og også de langtidsledige med på vognen, og så skal vi have sikret beskæftigelse til de mange unge håndværkere, som er uddannet under krisen og ikke har fået fodfæste i byggeriet og enten går ledige eller har søgt til andre brancher. Nogle har måske brug for et kortere kursus for at være parate, og det er netop hvad en række tekniske skoler gennemfører sammen med os og Dansk Byggeri. Samtidig har danske bygningsarbejdere tradition for at være meget mobile, så de kører gerne efter jobbene, siger Peter Hougård Nielsen.

Han understreger, at uanset de bedste intentioner om at skabe flest mulige danske arbejdspladser, så kommer der udenlandsk arbejdskraft på flere af projekterne.

- Den udenlandske arbejdskraft er kommet for at blive, men det afgørende er, at det kun er seriøse virksomheder, der arbejder på danske overenskomster og overholder danske regler, der er velkomne. Derfor er det så vigtigt, at der kommer arbejdsklausuler på alle offentlige bygge- og anlægsopgaver samt at der laves effektiv kontrol. Samtidig skal der stilles de samme sociale krav til de udenlandske firmaer som de danske, så der bliver tale om fair konkurrence, iger Peter Hougård Nielsen.

Det skønnes i rapporten, at sygehusbyggerierne vil give 24.100 mandår, mens Femern-tunnelen og den ny bro over Storstrømmen tilsammen vil give 20.000 job.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097