Hvor svært kan det være?
Hvad der i nogle kommuner øjensynligt kan klares på få timer, tager i andre kommuner måneder, uger eller i bedste fald dage. Hvad der i nogle kommuner koster tusinder af kroner, klares i andre kommuner for en brøkdel af beløbet.
Langt færre bygninger end tidligere skal byggesagsbehandles i kommunerne, og det burde derfor være muligt at give borgere, byggerådgivere og byggevirksomheder den nødvendige vejledning, så fejl i ansøgningerne blev minimeret og lange sagsbehandlingstider dermed undgået. Men måske er sandheden snarere, at de ansatte i kommunerne reelt ikke har noget incitament til at forkorte sagsbehandlingstiden?
Derfor bør byggesagsbehandlingen også udliciteres/privatiseres, så der opstår konkurrence på området, både hvad angår priser, kvalitet og sagsbehandlingstid. Dels for at skabe et incitament til øget service over for borgere og virksomheder, dels for at gøre det billigere, og dels fordi det er en opgave, der ikke nødvendigvis hører til de “kommunale kerneydelser", men sagtens kan løses af private aktører. Om så disse aktører ligefrem skal være forsikringsselskaberne, som foreslået af Flemming Damgaard Larsen, det stiller Licitationen sig dog tvivlende over for.
Der er ikke noget formål med at have 98 forskellige forvaltninger, der laver det samme inden for byggesagsbehandling. Det kan langt færre enheder klare mere effektivt og frem for alt billigere. Så er det nemlig ikke byggesagsgebyrerne, som kommunalpolitikerne en sen nattetime under budgetforhandlingerne kan give en ekstra drejning på gebyrskruen for at fylde huller i kommunekassen.
