Arbejdsskadeafgiften en afgift på dansk arbejde
Oprindelig blev det annonceret, at afgiften skulle indbringe 300 mio. kroner om året, men allerede i 2014 forventes afgiften at indbringe 500 mio. kroner, hvoraf byggeriet bidrager med cirka 120 mio. kroner. Og der forventes en yderligere stigning i de kommende år. Byggevirksomhedernes betaling til AES og arbejdsskadeafgiften er steget fra 608 kroner pr. medarbejder i 2012 til 1.503 kr. i 2014, hvilket svarer til en stigning på 895 kr. pr medarbejder pr. år.
Som altid, når regeringen finder på nye afgifter, er arbejdsskadeafgiften naturligvis blevet indført i "den gode sags tjeneste". Officielt handler afgiften ikke om at skaffe provenu til statskassen, men om at motivere virksomhederne til at nedbringe antallet af ulykker og arbejdsskader. Men det er naturligvis det rene sludder.
For uanset hvor store anstrengelser den enkelte virksomhed gør for at nedbringe omfanget af ulykker og skader, vil det ingen som helst betydning have for den arbejdsskadeafgift, virksomheden skal betale. Afgiften er en fast sats, der kan slås op på virk.dk, og hvordan det skulle forøge nogens motivation, må stå hen i det uvisse.
Desuden er det jo heller ikke sådan, at virksomhederne savner motivation til at undgå arbejdsulykker. I byggeriet koster en arbejdsulykke i gennemsnit 30.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, sygeløn osv., og virksomhederne betaler i forvejen enorme beløb for de lovpligtige arbejdsskadeforsikringer.
Og i modsætning til arbejdsskadeafgiften så kan virksomhederne faktisk fra tid til anden opnå en lavere præmie på deres arbejdsskadeforsikring, hvis de har et godt skadesforløb.
I stedet for at pakke nye afgifter ind i misvisende navne og forkerte begrundelser, ville det klæde regeringen at kalde afgifterne det, de er.
I dette tilfælde en afgift på dansk arbejde. Så kan vi forhåbentlig få en mere klar diskussion af, om det er den rigtige vej at gå for Danmark.
I Danske Malermestre er vi ikke i tvivl.
