23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

OPRENSNING - RIBE: En længe ventet oprensning af Ribe Mølledam går i gang, skriver Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.

Formålet med oprensningen er at sikre et synligt vandspejl i søen. Oprensningen foregår ved at fjerne aflejringer, siv og tagrør. Derigennem forhindres, at Mølledammens vandspejl reduceres. Oprensningen forventes derudover at forbedre fiskenes passagemuligheder til Stampemølleåen. Projektperioden løber fra august til november. Hele projektet skulle gerne munde ud i en æstetisk forskønnet sø med bedre levevilkår for fiskene.

REGION MIDTJYLLAND

KIRKEGÅRD - FAVRSKOV: Favrskov Byråd skal på sit møde i dag 25. marts blandt andet tage stilling til, om Lokalplan nr. 342 skal vedtages endeligt. Lokalplanen vil gøre det muligt at udvide kirkegården ved Haldum Kirke.

Teknik- og kulturdirektøren indstiller til byrådet, at lokalplanen sammen med det tilhørende kommuneplantillæg vedtages endeligt.

REGION HOVEDSTADEN

STATION - FREDERIKSSUND: Frederikssund Kommune har udskrevet en indbudt projektkonkurrence med forudgående prækvalifikation om en ny S-togsstation og et grønt byrum i den kommende by Vinge, øst for Frederikssund.

Projektkonkurrencen omhandler endelig placering og design af den fremtidige Vinge S-togsstation inklusive brodæk og kommende infrastruktur. Derudover ønskes ideer til byggerier i direkte kobling til station og brodæk. Målet er at skabe en unik identitet og et velfungerende byrum, som er et nytænkende og ambitiøst bud på, hvordan en station integreres i en bymidte.

REGION SJÆLLAND

GANGBRO - LOLLAND: Lolland Kommune har givet tilladelse til etablering af en gangbro over pumpekanalen i Landvindingslaget Kirkevigen på Askø cirka 50 m før pumpestationen.

Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald frem til den 15. april.

SANDFANG - HOLBÆK: By og Landskab i Holbæk Kommune har lavet et projektforslag for etablering af sandfang i Egemoseløbet og dette sendes i høring. Vandløbet skal graves én meter dybere, så bunden sænkes, og ligeledes øges bredden fra en halv meter til cirka tre-fire meter på et cirka 10 meter langt stykke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078