Erhvervsvenlighed giver mening
Han vil ikke iføre sig rødt og hvidt tøj, anlægge skæg og kalde sig julemand, men regeringen har leveret gode konkrete løsninger for erhvervslivet. Sådan siger socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, da Licitationen - Byggeriets Dagblad møder ham
Men han er også sit partis erhvervsordfører. Et ekstremt privilegeret job, hvis man spørger ham selv. Licitationen - Byggeriets Dagblad har mødt politikeren, der synes, han har sat mange fede fingeraftryk på erhvervspolitikken.
Som erhvervsordfører, skal du på den ene side holde snor i erhvervslivet, og på den anden side skabe gode rammer for erhvervslivet. Hvad er udfordringen i den balancegang?
- Det er ekstremt privilegeret at være erhvervsordfører i den her regering, fordi vi er så erhvervsvenlige, som vi er. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at anlægge stort fuldskæg og gå i rødt og hvidt tøj og kalde mig julemand, men vi har i hvert fald været i stand til at levere gode konkrete løsninger på stort og småt i forhold til erhvervslivet. Det får vi også ros for. Det har været nødvendigt, at sparke gang i tingene. Et opsving eller bare en lille fremgang kommer ikke af sig selv – det skal løbes i gang. Der er ikke en ideologisk driver i en socialdemokratisk ledet regering i forhold til, at vi skal være erhvervsvenlige. Vi er det, fordi det kan svare sig, og fordi det giver god mening for samfundet og samfundsudviklingen. Så det enkle svar er, at ja – det er vigtigt at finde balancen i alting, men det er lidt lettere at finde balancen, når der står et helt regeringsapparat, som alle sammen er enige om, at det vigtigste punkt for den her regering er at genskabe de arbejdspladser, som er gået tabt. For der er desværre gået langt over 100.000 private arbejdspladser tabt under krisen. Og dem skulle vi gerne få genskabt nogle af. Samtidig med at vi løser den udfordring, at vi på den ene side kommer til at stå med en ledig del af arbejdsstyrken, der vil bestå af ufaglærte, mens vi på den anden side mangler faglærte.
Så jeres hjerte ligger i forhold til at skabe arbejdspladser og ikke i at skabe rammer, så virksomhederne kan tjene nogle flere penge?
- De to ting hænger sammen. Jeg hører ikke virksomhedsledere, som ikke vil have flere arbejdspladser. Men forudsætningen for, at de kan ansætte flere folk, er, at det går godt, og at de tjener nogle penge. På den måde går det op i en højere enhed. Jeg synes bestemt ikke, at det er en modsætning – det er hinandens forudsætninger. Man kan rose os herfra og til Himmerriget. Det er der nogle i erhvervslivet der gør, og andre der ikke gør. Men summa summarum er, at vi går ned af en vej, der er meget erhvervsvenlig.
Men når I nu er så erhvervsvenlige i regeringen, hvorfor tror du så, at du er blevet kaldt ’erhvervsfjendtlig’?
- Hvis man spørger erhvervslivet, så er de glade for vores tiltag.
Bygger vi for lidt i Danmark?
- Vi har virkelig fået skubbet gang i byggeriet – det er et velkendt greb i forhold til at sætte gang i beskæftigelsen. Hvis man investerer i byggeri på tidspunkter, hvor der ikke er så meget at lave i sektoren, så bliver det en bedre investering. I det her samfund skal der for eksempel løbende investeres i infrastruktur. Uden at have lavet en dybdegående analyse af alle investeringer, så virker det til, at vi har fået en meget god forretning ud af det. Det kan vi se på de tilbud, der kommer ind, som generelt ligger under, hvad man havde forventet. Det er også mit indtryk, at man i forbindelse med sygehusbyggerier har fået nogle gode priser på projekterne. På den måde kan man sige, at det tårnhøje investeringsniveau, som vi har haft de senere år, det har været fornuftigt.
Autorisationsloven går nu ind i sin afsluttende fase. Den har mødt hård kritik fra både foreninger og organisationer, hvor den blandt andet er blevet kritiseret for, at den kan medføre flere ulykker dels for de håndværkere, der skal udføre arbejdet, men også for beboere. Er du enig i kritikken?
- Nej, for det vil være de samme sikkerhedsregler, man skal arbejde under for fremtiden. Jeg kan sagtens forstå, at der er virksomheder, der synes det er ubelejligt, at der bliver en øget konkurrence. Jeg har også respekt for, at man er nødt til at tænke på det. I det her tilfælde synes jeg dog, at man har skruet vel lovligt op for retorikken. Men hvis vi ikke skaber muligheden for, at danske virksomheder kan komme til at arbejde med del-autorisationer på de her områder, så vil vi blive presset af, at der kommer udenlandske virksomheder, der vil kunne stille det krav, at de skal have mulighed for det – og det vil vi ikke kunne sige nej til jævnfør EU-lovgivningen. Det synes jeg, har været et overset element i debatten. Vi vil altså på sigt kunne stå i en situation, hvor danske virksomheder vil blive stillet ringere end deres udenlandske konkurrenter. Men fair nok, at man er uenig i, at der skal skabes yderligere konkurrence – det er en meget naturlig reaktion.
Hvilket præg håber du at sætte på erhvervspolitikken?
- Jeg synes selv, at jeg har sat temmelig mange fede fingeraftryk allerede. Det var nærmest et fy-ord at tale om erhvervsdrivende fonde indtil for ganske nylig. Det har i dag været noget af det mest afgørende i forhold til at sikre danske arbejdspladser. Der er en lang række danske virksomheder, der ikke ville have den størrelse og placering, som de har i dag, havde det ikke været fordi de var beskyttet mod indkøb fra store kapitalfonde. En del af vores vækststrategi er at sikre, at en række nye virksomheder i forbindelse med generationsskifte vil kunne blive erhvervsdrivende fonde.
En anden ting, jeg vil fremhæve er, at de kloge hænder er kommet på agendaen igen. Det vil jeg ikke alene tage æren for, men jeg synes, at den her regering skal tage æren for, at vi begynder at italesætte de kloge hænder på en anden måde. Det kan ikke siges for tit, at det også er dem, vi skal leve af. Det er fint, at der er folk, der er gode med et regneark – mig selv for eksempel - men det betyder ikke, at der ikke er brug for de kloge hænder. Kan vi oven i købet kombinere de to ting, så er det endnu bedre.
“Jeg hører ikke virksomhedsledere, som ikke vil have flere arbejdspladser. Men forudsætningen for, at de kan ansætte flere folk, er, at det går godt, og at de tjener nogle penge."
