Fleksibilitet betaler sig
Ordningen har vist sig populær, og det betyder jo alt andet lige, at det faktisk kan lade sig gøre at lave en ordning, der er til at administrere og at den samfundsmæssigt også hænger sammen.
Det kunne myndigheder og andre administratorer lære meget af. Fleksibilitet er nemlig altafgørende for virksomhederne, der skal agere i en hård konkurrence, og ikke mindst også for iværksættere, der ikke har alverdens midler at gøre godt med.
Derfor er et initiativ som dette udtryk for, at man ved at tænke sig om, godt kan bløde lidt op på ellers totalt stivnede regler.
Det er vejen frem for myndigheder, der gerne vil gøre noget ved tingene, uden at det dog skal betyder langt færre indtægter, men ved at bruge hovedet og moderne teknologi, kan man som sagt komme langt. Det her handler ikke kun om fleksibilitet og færre byrder for virksomhederne, det handler i lige så høj grad om at have et administrativt system, herunder også et skattesystem, der er indrettet således, at virksomheder og menigmand ikke frygter systemet eller føler, at det er for betonagtigt. Som myndighed kan man komme meget langt med forståelse for, at ting skal betales, hvis man i øvrigt har et image som værende til “at tale med".
Myndighederne er nødt til at spille med for at udvikle samfundet og for at få erhvervslivet til at vækste igen. Alt for mange steder løber virksomhederne panden i en mur og opgiver derfor at komme i gang.
Som vi ser det i tilfældet med byggesagsgebyrerne, så hjælper det også på kommunalt plan, når man lemper på strenge krav om dyre gebyrer til at få behandlet en byggesag. De kommuner, som kan behandle en sag hurtigt og billigt, er de der vinder virksomhedernes gunst.
Der er formentligt en lang række andre områder, hvor en mere moderne og mindre buraukratisk tilgang til tingene vil kunne smidiggøre forholdet mellem erhvervsliv og myndigheder.
