23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Metro-entreprenører får et ekstra løn-tjek

10 af underentreprenørerne på Cityringen tages ud til uafhængig revision

10 underentreprenører på arbejdet med Cityringen i København tages ud til en nærmere undersøgelse af lønforholdene. Det har Metroselskabets bestyrelse besluttet.





Undersøgelsen gennemføres som et ekstra tiltag for at sikre, at forholdene på arbejdet med at anlægge Cityringen lever op til de krav, som Metroselskabet stiller.





- Vi bliver tit trukket frem i debatten som det dårlige eksempel, der ikke har styr på løn- og arbejdsvilkår. Det billede svarer ikke til den liste over sager, vi laver med arbejdsmarkedets parter. Vi kan selvfølgelig ikke sidde den tvivl overhørig. Derfor tager vi nu initiativ til en grundig undersøgelse, siger Henrik Plougmann Olsen i en pressemeddelelse fra Metroselskabet.





- Vi stiller helt klare krav om danske løn- og arbejdsvilkår på Cityringen, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi sammen med fagforeningerne finder ud af, om den danske model virker, når det gælder store internationale anlægsprojekter, hvor der både vil være dansk og udenlandsk arbejdskraft, siger han.





Samarbejde med fagforeninger



Henrik Plougmann Olsen oplyser, at de 10 underentreprenører udvælges i samarbejde med fagforeningerne.





Undersøgelsen af de 10 udvalgte underentreprenører vil gennemgå uafhængig revision. Undersøgelsen skal bidrage til afklaring i Metroselskabet om, hvorvidt det nuværende tilsyn med underentreprenørerne er tilstrækkeligt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.13