23948sdkhjf

Solen skinnede på brolæggerne

Brolæggerlauget har fået ny viceoldermand og et nyt medlem til Brolæggerlaugets bestyrelse
Det emmede af forår, da Brolæggerlauget mødtes til generalforsamling lørdag d. 24. maj på Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter i Silkeborg.

På generalforsamlingen blev der blandt andet skiftet ud i den seks mand store bestyrelse. Viceoldermand Svend Erik Lind ønskede ikke genvalg, og derfor blev nuværende bestyrelsesmedlem, direktør Stef Heijkoop fra Dan Jord A/S, ny viceoldermand.

Desuden blev Carsten Grumsen fra Stürup Anlæg i Arkil A/S valgt som bestyrelsesmedlem for første gang. Carsten Grumsen er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet som entrepriseleder i Stürup siden 1999, og fortsatte i samme funktion, da Arkil købte virksomheden i 2010.

- Jeg synes, at vi som laug skal sætte mere fokus på uddannelse. Vi skal skaffe flere praktikpladser til brolæggerlærlinge, men også styrke efteruddannelsen af svende. Vi bør gøre os mere synlige og forklare, hvilke fordele det giver at være medlem af Brolæggerlauget, siger Carsten Grumsen.

Landdækkende i 50 år

På generalforsamlingen kunne oldermand Claus Erik Johnsen med stolthed fortælle, at det i år er 50 år siden, at Brolæggerlauget i Dansk Byggeri blev landsdækkende. Brolæggerlauget så dagens lys for mere end 125 år siden, men dengang repræsenterede lauget kun virksomheder lokaliseret omkring København. Men med optagelsen i Entreprenørforeningen i 1964 blev Brolæggerlauget udvidet til at omfatte hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119