Det sorte arbejde skaber uenighed
Skatteministeriet og Dansk Byggeri er uenige om, hvorvidt Boligjobordningen betyder mindre sort arbejde
Der har været modstridende argumenter i debatten om det såkaldte håndværkerfradrag. Et af argumenterne for at beholde ordningen, der ophører med udgangen af 2014, har været, at den nedsætter mængden af sort arbejde.
Men for nylig konkluderede en analyse fra Rockwool Fonden dog, at ordningen ikke har haft synlig effekt på omfanget af sort arbejde. Analysen viste, at det sorte arbejde er faldet i perioden 2009-2012, og i dag fylder mindre end i 2008.
Den sorte økonomi fyldte i 2012 2,2 procent af bruttonationalproduktet, hvilket svarede til en markedsværdi på 40 mia. kroner. Det er et fald fra 2,8 procent af BNP i 2008. Forskerne bag rapporten mener imidlertid, at faldet alene skyldes krisen og ikke indførelsen af håndværkerfradraget i 2011 og heller ikke topskattelettelserne via forårspakken i 2010.
Forklaringsproblem
Det fik skatteminister Morten Østergaard (R) til at konkludere, at argumenterne for igen at forlænge ordningen er ved at være udtømte:
- Hvis man vil bruge flere milliarder skattekroner på at forlænge en ordning, som hverken har nogen synlig effekt på det sorte arbejde eller er voldsomt effektiv i forhold til at skabe arbejdspladser, så mener jeg, at man har et forklaringsproblem.
Men Skatteministeriet tager Rockwool Fonden til indtægt for en vurdering af effekten på sort arbejde, som ikke passer med, hvad der faktisk står i undersøgelsen, mener erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
- Vi må nok notere os, at Skatteministeriet er ude i et politisk bestillingsarbejde og undlader at være nøgternt konstaterende, konkluderer Torben Liborius.
Egen undersøgelse
Dansk Byggeri har derfor iværksat sin egen undersøgelse af Boligjobordningens indvirkning på sort arbejde.
Undersøgelsen, der er foretaget af analysebureauet YouGov, viser, at 54 procent af dem, som har brugt Boligjobordningen, ikke ville have fået opgaverne udført uden eller har fået lavet håndværksopgaver i større omfang end ellers planlagt. Desuden svarer 38 procent af dem, som køber sort arbejde, at de har fået udført mindre sort arbejde på grund af ordningens fradrag på udgiften til arbejdsløn.
Det viser ifølge Dansk Byggeri, at ordningen har en effekt på sort arbejde.
- En af årsagerne er, at det netop på grund af Boligjobordningen bedre kan betale sig at købe hvidt frem for sort, og det får forbrugerne til i langt mindre grad at efterspørge sort arbejde. Når en halv million danskere sidste år brugte ordningen, og det sorte arbejde er faldet samtidig med ordningens indførelse, er det åbenlyst, at der er en sammenhæng, siger Torben Liborius.
Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af formandsskabet for Det Økonomiske Råd, mener ikke det kan påvises, at Boligjobordningen har nogen synlig effekt på sort arbejde.
- I Det Økonomiske Råd har vi tidligere analyseret Hjemmeservice-ordningen, som i struktur kan sammenlignes med Boligjobordningen. Her blev der – i lighed med Rockwool Fondens analyse – hellere ikke fundet nogen effekt på omfanget af sort arbejde i servicesektoren. Vi har ikke vurderet Boligjobordningen, så vi kan ikke påvise om det samme er tilfældet med Boligjobordningen, siger han.
