Retsforbehold gør det dyrt at inddrive gæld
Mulighederne for at inddrive gæld over landegrænser bliver bedre og billigere uden det danske retsforbehold, mener Europa-tænketank
Et par millioner er siden dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Det er derimod mere end tvivlsomt, om kreditorerne i øvrigt får deres tilgodehavende, selv om der står en solid portugisisk modervirksomhed bag.
Det ville se anderledes ud, hvis Danmark var omfattet af EU’s retslige samarbejde. Det mener Tænketanken Europa, der lobbyer for, at Danmark afskaffer retsforbeholdet.
- Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for EU’s konkursforordning. Det betyder, at danske kreditorer skal hyre udenlandske advokater, hvis man skal rejse krav i udlandet. Virksomhederne ville være meget bedre stillet, hvis de var omfattet af fælles ensartede regler. Det betyder, at man kan anvende sin sædvanlige advokat. Det betyder, at det ikke længere vil være en kæmpe barriere og voldsom dyrt at gøre sit krav gældende. Det øger chancen for at få sine penge, når der er tale om fælles standarder, siger Mikkel Høegh, der er cheføkonom i Tænketanken Europa.
Uændret retspraksis
Han understreger, at retspraksis ikke ændres, hvis Danmark bliver omfattet af konkursforordningen. Til gengæld skal den danske lovgivning på visse områder tilpasses de fælles europæiske regler.
EU’s konkursforordning opstiller blandt andet klare regler for, hvilket lands lovgivning og domstolspraksis, der skal benyttes, og forordningen sikrer, at den endelige afgørelse gensidigt anerkendes i alle medlemslande, der har ratificeret reglerne. EU’s justitsministre er i øvrigt blevet enige om en revision af konkursforordningen, så den giver bedre mulighed for rekonstruktion af konkurstruede virksomheder.
Inddrivelse af gæld
Som følge af retsforbeholdet er Danmark heller ikke med i en såkaldt kontosikringsprocedure, der hjælper virksomheder eller andre kreditorer, som har svært ved at inddrive deres gæld fra skyldnere i et andet EU-land.
- Ikke mindst i byggebranchen har man jo eksempler på udenlandske virksomheder, der stikker af fra deres gæld, og det er kompliceret og ofte også dyrt, når man skal hyre en lokal advokat, bringe sagen for en lokal domstol, betale gebyrer og bruge et lokalt inkassofirma til at inddrive gælden, siger Mikkel Høegh.
Kontosikringsproceduren betyder, at virksomheder har mulighed for at få en kontosikringskendelse, som kan anvendes i et andet land. Kontosikringen virker ved at indefryse et beløb på skyldners konto, så vedkommende ikke kan flytte eller hæve indeståender for at undgå at betale.
Ifølge Tænketanken Europa giver kontosikringen gode muligheder for at forhindre gældsundragelse, når skyldner med vilje ikke betaler sin gæld. Sikringen hjælper imidlertid ikke i situationer, hvor skyldner ikke har midlerne til at betale.
Regeringen offentliggjorde i øvrigt i går, at det er aftalt med Venstre, konservative og SF, at danskerne skal til folkeafstemning om retsforbeholdet senest i marts 2016. Parterne er enige om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
