På overfladen bør de seneste tal fra Danmarks Statistik over byggeaktiviteterne i Danmark give anledning til i det mindste en smule optimisme.
Men samtidig er det en illustration af, at der hersker stor usikkerhed hos danskerne med hensyn til fremtidens privatøkonomi. Ikke mindst er der usikkerhed om boligejernes økonomi, idet der fra flere regeringspartier lyder krav om øget beskatning af ejerboligen. Det har betydet, at boligsalget er gået i stå, og det har ikke mindst ramt det private boligbyggeri.
I den situation er det en opmuntring, at der er sket en markant procentmæssig stigning i etagebyggeriet, om end ud fra et meget lavt niveau. Imidlertid skal man bide mærke i behovet for nye boliger i de store byer de kommende 15 år med København i spidsen. Under det store byggeboom blev der i hovedstaden opført cirka 1.850 nye boliger, men der er, hvis man skal rumme de kommende års tilgang af nye borgere, behov for en årlig tilgang af boliger på 3.000, så mon ikke der bliver efterspørgsel på både de eksisterende tomme boliger og mange nyopførte.
Når Danmark i dag mangler vækst, skyldes det først og fremmest borgernes manglende tillid til, at politikerne ikke pålægger dem nye byrder i form af afgifter. Derfor var det et helt forkert signal at sende, da regeringen sidste år med dette års finanslov pålægger danskerne nye byrder i størrelsesordenen fem milliarder kroner. Penge der alene skulle bruges til at finansiere et offentligt overforbrug, herunder at fjerne incitamentet for tusinder af danskere til at tage et job i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
Danskerne har brug for tryghed og deraf følgende optimisme til at sætte gang i hjulene. Her var skattestoppet, selv om det blev lidt gennemhullet til sidst, et godt eksempel på, hvad politikerne kan og bør gøre.
Danskerne har ikke brug for truslen om nye afgifter, men at politikerne effektiviserer den offentlige sektor, samtidig med at overførselsindkomsterne fastlåses på nuværende niveau. Det vil skabe råderum for en skattereform, der belønner de flittige, både dem med lave indkomster og dem med høje indkomster. Der er nemlig hårdt brug for, at alle får et incitament til at yde en ekstra indsats.
Mere eller mindre latterlige forslag om at fjerne én eller to helligdage burde høre til i afdelingen for politisk spøg og skæmt.