Gebyrer truer erhvervene
Det er en sag der er skrevet og sagt uendeligt meget om, og der kan vel næppe herske tvivl om, at byggesagsgebyrerne i nogle kommuner har været kilde en en pæn ekstraindtægt til den slunkne kommunale økonomi.
Men det er fuldstændigt forfejlet at lade erhvervsvirksomhederne bøde for, at de gerne vil bygge en ny fabrik. Der kan da godt betales et gebyr, men det skal være et gebyr, der svarer til den omkostning, kommunen har ved at behandle sagen.
Alt andet må vist siges at være noget, der tenderer decideret erhvervsfjendtligt. Hvis man således ikke ønsker udvikling i kommunen, er det jo bare at hæve gebyrerne til det utålelige.
Det lader heldigvis til, at kommunerne -heraf en del i det jyske, har forstået, at netop lave byggesagsgebyrer kan være et konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække attraktive virksomheder, der kan skabe et skattegrundlag i kommunen, og vel at mærke ikke et engangsbeløb, når byggesagen skal behandles.
Det er særdeles positivt, og mange kommuner kunne lære at skabe en positiv vækst på denne måde. En overgang så man tilmed byggesagsgebyrer, der var beregnet på baggund af kubikmeter og ikke kvadratmeter, sådan som det i mange år har været kotyme.
Det er fair nok, at det koster at have en medarbejder til at sidde og sørge for lokalplaner og meget andet, der skal være på plads, når en virksomhed gerne vil flytte til kommunen, men at erhvervslivet skal bøde i den grad, er ikke rimeligt, og det er ualmindeligt kortsigtet af kommunen.
Redaktionen har kendskab til flere byggerier, der faktisk er blevet flyttet, fordi kommunerne har været for besværlige at forhandle med, eller ganske enkelt horribelt dyre at bygge i.
Der er selvsagt en grund til, at nogle kommuner har mere gang i den end andre, og skattegrundlaget er nu engang størst, der hvor arbejdspladserne etableres.
