Hvornår er "solidarisk ansvar" fornuftigt?
Derfor oplever flere og flere rådgivende ingeniørvirksomheder at blive mødt med kravet om "solidarisk ansvar" af kunderne. Modellen er populær, fordi bygherre i tilfælde af skade kan søge det fulde tab erstattet hos alle de parter, der har været involveret i projektet, uanset deres reelle andel af skaden.
Det er således lige meget, om det er rådgiveren, arkitekten eller entreprenøren, der har begået skaden – parterne hæfter fælles for ansvaret.
Solidarisk ansvar kan være en fornuftig model, når man som rådgiver indgår i en totalrådgivergruppe eller i et joint venture. Her har den enkelte virksomhed nemlig mulighed for at lære samarbejdspartneren at kende og vurdere dennes kompetencer og økonomiske formåen, inden man træffer beslutning om at indgå en aftale om solidarisk ansvar.
Men FRI tager afstand fra modellen i alle de sager, hvor bygherren selv vælger sin rådgiver, arkitekt og entreprenør på individuelle kontrakter. Her er det ikke rimeligt, at parterne tvinges til at hæfte for hinanden.
Tvangsægteskaber er altid en dårlig idé – og særligt i de tilfælde, hvor det kan ende med en alvorlig økonomisk lussing.
FRI appellerer derfor til, at bygherrer undlader at stille krav om solidarisk hæftelse i de situationer, hvor der er indgået individuelle kontrakter med hver enkelt part.
Her må og skal det være bygherren, der er nærmest til at bære risikoen. Det samme gør sig gældende, hvis man som bygherre ønsker at indgå en aftale om totalrådgivning, men selv vil tvangskoble rådgiver og arkitekt. Her er det urimeligt at forvente, at parterne skal hæfte solidarisk.
Det er et budskab, som vi gerne drøfter med offentlige såvel som private bygherrer. Det er vigtigt, at bygherrerne forstår begrænsningen i anvendelsen af solidarisk ansvar – alt andet vil være til skade for byggeriet.
Forkert og overdreven brug af solidarisk ansvar risikerer at skabe dårlige samarbejdsstrukturer i stedet for produktiv suboptimering på de enkelte projekter, og det kan også skabe usikkerhed om risici, hvilket medtages i prisen på ydelsen. Dette er ikke mindst til gene for bygherren selv.
Derfor skal anbefalingen fra FRI lyde: Brug solidarisk ansvar, når det giver mening, og lad den sunde fornuft råde i alle andre tilfælde.
“Tvangsægteskaber er altid en dårlig idé – og særligt i de tilfælde, hvor det kan ende med en alvorlig økonomisk lussing"
