Byggevarers bæredygtighed som lovkrav
Selv om det varer nogle år, før Byggevareforordningens krav om bæredygtighed bliver et reelt krav, bør man allerede nu interessere sig for kravet, lyder opfordringen fra Dansk Standard
Det kræver et syvende krav om bæredygtighed i Byggevareforordningen.
Men før det er ført ind i de standarder, der skal CE-mærkes efter, bør virksomhederne være lidt tålmodige og passe på med at begynde at skrive en masse om bæredygtighed i deres varedeklarationer. Sådan lyder meldingen fra Dansk Standard.
- Der kan være en risiko for, at nogle producenter begynder at skrive noget, der ikke er belæg for jævnfør Byggevareforordningen - noget, man kunne kalde for "green washing". Når man ikke kan dokumentere bæredygtighed gennem en harmoniseret standard, så kan man heller ikke skrive noget fornuftigt i forhold til Byggevareforordningens bæredygtighedskrav. Man har ikke “tommestokken" endnu, siger Erling Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Han opfordrer derfor byggevareproducenterne til at være tålmodige, men at de stadig viser interesse for, hvad der sker i EU, så det ikke kommer helt bag på dem, når kravet om en årrække bliver et reelt krav.
- Man må væbne sig med tålmodighed. Hold øje med, hvad der sker. Abonnér på nyhedsbreve, bliv medlem af DS-udvalg eller få egen brancheorganisation til at være med på opgaven. Lad være med at lade stå til. Bæredygtighed er kommet for at blive, siger han.
Erling Trudsø nævner, at der eksisterer frivillige ordninger som eksempelvis Green Building Council og EPD Danmark, men at bæredygtighedskravet i Byggevareforordningen vil være det lovbestemte.
Standarder skal fornys
De overordnede rammer for at indføre det syvende krav om bæredygtighed i Byggevareforordningen er sat, men de grupper under den europæiske standardiseringsorganisation CEN, som skal udarbejde selve standarderne for hver produkttype kan ikke gå i gang med deres arbejde endnu.
- Produktkomitéerne har ikke fået et mandat fra EU-kommissionen til at håndtere bæredygtighed i standarderne. Når de ikke har fået et mandat, kan de ikke gøre noget. Derfor går alle lidt rundt og venter på Kommissionen, forklarer Erling Trudsø.
Han fortæller, at det normalt tager 36 måneder at revidere standarder - fra det første udkast til den afsluttende formelle afstemning på den færdige standard - så derfor varer det mindst tre til fire år, før virksomheder kan CE-mærke efter standarder, der indeholder det syvende krav.
Intet kvalitetsstempel
Når man CE-mærker efter en standard, er det ifølge Erling Trudsø ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det er et slags “rejsepas" for byggevaren. Fremover vil man på europæisk plan med implementeringen af det syvende krav også fastsætte, hvordan man beskriver bæredygtighed, og CE-mærke efter det.
- Det er lidt som at få fastsat en kilopris og en fedtprocent og være enige om, at det beskriver vi på samme måde, siger han
Bæredygtighed er delt i tre, nemlig den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed. I første omgang er fokus i Byggevareforordningen på den miljømæssige bæredygtighed.
Begreb bliver udvidet
Ordret hedder Byggevareforordningens syvende krav: “Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer".
- Første skridt er det miljømæssige - selve brugen af naturressourcer. Når man efter et par år har øvet sig lidt i byggebranchen i at beskrive ressourcetrækket, så vil man sandsynligvis se en udvidelse med den sociale og økonomiske bæredygtighed, forklarer Erling Trudsø.
Som eksempel på en metode, der er med til at sikre bæredygtighed, nævner Erling Trudsø “industriel symbiose":
- Et godt eksempel på industriel symbiose er kraftværket i Kalundborg, hvor gips er et biprodukt af afsvovlingen. I stedet for at stå med et unyttigt resprodukt på kraftværket i Kalundborg andvendes det til produktion af gipsplader i nærområdet. Det er industriel symbiose, og det er noget, man taler meget om i kommissionsregi i forbindelse med bæredygtighed.
